Efterskoler går fri af tiltag - elever kan blive på skolen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Skoleelever fra 5. klasse og op sendes hjem fra onsdag i flere kommuner. Det gælder dog ikke for efterskoler.

Fra på onsdag sendes skoleelever fra 5. klasse og opefter i 38 kommuner hjem for i stedet at modtage digital undervisning.

quote Vi anbefaler vores elever, at de bliver på skolen indtil jul

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

Det er et af tiltagene, der mandag blev meddelt for at bremse den stigende coronasmitte.

Eleverne på efterskolerne i de berørte kommuner kan dog blive på skolerne. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Ritzau.

Elever bør ikke rejse hjem

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen, siger til DR, at eleverne ikke bør rejse hjem i mellemtiden.

- Vi anbefaler vores elever, at de bliver på skolen indtil jul. Men det er kun en anbefaling baseret på almindelig sund fornuft, siger han til DR.

Selv om efterskoleeleverne kan blive på skolerne, må der dog ikke opstartes nye korte kurser over julen.

Efterskoler i nedlukkede kommuner

I TV2 ØST's sendeområde gælder de nye restriktioner i Faxe, Slagelse og Stevns kommuner. Her ligger disse efterskoler, som dog modsat grundskoler ikke skal sende elever hjem:

  • Flakkebjerg Efterskole
  • Hårslev Efterskole
  • Efterskolen Solbakken
  • Haslev Idrætsefterskole
  • Sydøstsjællands Idrætsefterskole
  • Faxehus Efterskole
  • Karise Efterskole
  • Waldemarsbo Efterskole
  • Lundby Efterskole
  • Efterskolen Østergaard
  • Idrætsefterskolen Grønsund


Nyhedsoverblik