Siden mandag eftermiddag har en 25-årig autistisk mand været savnet, men han er nu fundet i god behold. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Manden med syrisk baggrund har siden mandag klokken 17.00 været forsvundet fra sit hjem og blev efterlyst efter en henvendelse fra mandens bror, som han bor sammen med i Haslev.
Politiet takker på Twitter alle, der har henvendt sig i sagen.