Den perfekte skole

40 udvalgte skoleelever fra fire forskellige lande skulle i dag blive enige om, hvordan den perfekte skole ser ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne, som kommer fra Frankrig, England, Tjekkiet og Danmark, har været på Haslev Gymnasium den seneste uge. De er blevet stillet over for spørgsmålet: Hvordan ser den perfekte skole ud?


- Det har været spændende og meget udfordrende, siger Karoline Strange, der til hverdag går i 1.G. på Ringsted Gymnasium.


De unge har blandt andet diskuteret, hvilke fag der bør undervises i, og hvordan der skal undervises. Derudover har de debatteret, hvordan skolens fysiske rammer skal være.


- Alle lande har noget, der er godt i deres skolesystem, og noget, der er knapt så godt, men hvis vi tager alt det gode og lægger det sammen, så får vi den perfekte skole, siger 16-årige Tabea Eicher fra Tjekkiet.


I løbet af ugen har eleverne besøgt en børnehave, en folkeskole og Roskilde Universitetscenter for at få inspiration. Det er meningen, at elevernes gode ideer skal blive til en blog på internettet, så debatten kan nå ud til endnu flere skoleelever.


Nyhedsoverblik