Demenslandsby skal sikre frihed og tryghed

Onsdag bliver første spadestik til regionens første demenslandsby taget. Det er til stor glæde for både pårørende og beboere på Grøndalshusene i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fire dage om ugen besøger Peter Christensen sin kone Ida på plejcenteret Grøndalshusene i Haslev. 

Det har han gjort siden august, og snart bliver det en helt anden oplevelse for hende og Peter at være der.

- Det bliver alletiders, siger han.

For onsdag bliver første spadestik taget til at ændre det nuværende plejehjem. Det skal nemlig være en demenslandsby.

Første i regionen

En demenslandsby er et koncept, man så første gang i Holland tilbage i 2014, hvor de i byen Weesp lavede "De Hogeweyk".

Her har man en masse boliger samlet, et stisystem, der leder de demente rundt i naturskønne områder og forretninger, som der kan "handles" i. Og det hele er indhegnet, så de demente ikke kan forvilde sig væk fra området.

Det vil Faxe Kommune nu anlægge som den første i Region Sjælland. Det er ikke klart defineret, hvad der indbefatter en demenslandsby, så noget tilsvarende kan man muligvis finde.

Ligesom Grøndalshusene faktisk også i forvejen er indrettet i samme stil. Nu vil man blot udvidde området og anlægge nye stier, samt anlægge en isbod på den gamle parkeringsplads, der nu bliver til et torv.

Giver frihed

På trods af indhegning hele vejen rundt om boligområdet, så det giver det paradoksalt nok en stor frihed.

For nu kan beboerne selv vandre frit omkring uden at personale skal motivere dem til at gå indenfor eller holde sig inden for visse grænser. 

I den nye konstruktion vil små, men effektive tiltag, automatisk lede beboerne naturligt rundt i den tro, at de lever i en "normal" by.

Om demens