Danmarksmester i miljøvenligt motocross løb

Motocross plejer at være noget med øredøvende larm og en liflig duft af brændstof, men ingen af delene var til stede ved Danmarksmesterskabet i Eco Enduro i dag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eco Enduro er navnet på det Danmarksmesterskab, der løb af stablen i dag på feddet i Faxe. Enduro er en særlig form for motocross løb, som handler om udholdenhed i langdistance terræn, og altså ikke på den vante motocrossbane. Men det specielle ved dagens løb var, at det foregik på el-crosser.

Deltagerer med forskellig baggrund
Både erfarne og knap så erfarne startede op under el-crosseren.

Thomas Kongshøj fra Fensmark er forsvarende Danmarksmester i Ekstrem Enduro, og han har konkurreret i mange år. Det var også ham der løb med sejren i dagens miljøvenlige løb. 

- Det var vildt fedt. Der var helt vildt meget adrenalin på. Det er jo hele tiden, hvor meget tør man holde på og hvornår slacker du første gang for gasen, når man kører mod sig selv på tid, siger Thomas Kongshøj.

17- årige Julie Dalgaard fra Bårse kører normalt almindelig motocross på bane, hvilket hun har gjort i 10 år. Men hun var ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt, og hun gav den lige så meget gas som drengene.

- Jeg synes faktisk det gik rigtig godt, selvom jeg er på udebane, når det kommer til Enduro. Men det var virkelig fedt. Jeg foretrækker dog nok alligevel mest motocross på bane, siger Julie Dalgaard.


Nyhedsoverblik