Cyklende 17-årige varetægtsfængslet

To 17-årige drenge på cykel blev natten til fredag anholdt for indbrud i Haslev. Fredag eftermiddag blev de to varetægtsfængslet i tre uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et par drenge på cykel vakte natten til fredag politiets opmærksomhed, da de to parter mødte hinanden i Haslev.

Det viste sig da også, at de to ikke havde helt rent mel i posen, og de blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen, hvor de blev varetægstfængslet frem til 4. april.

Formentligt flygtet fra indbrud

Patruljen var på vej ud til et indbrud på Fredensvej, hvor et vindue var blevet brækket op. Beboerne i huset var dog vågnet, og det havde skræmt tyvene væk.

Da betjentene fik øje på de to 17-årige på Tingvej, vakte det tilsyneladende så meget mistanke, at de to var på cykeltur på det tidspunkt af døgnet, at politiet valgte at stoppe dem.

Bil, kontanter og pc

Det viste sig da også at være en god ide. Den ene dreng var cyklende på en stjålet cykel, og ordensmagten har flere spor, der peger i retning af, at de to drenge står bag en række indbrud og et forsøg på at stjæle en bil dagen efter, at bilnøglerne blev stjålet ved et indbrud på Køgevej i Freerslev.

Her stjal tyvene derudover en pc og nogle kontanter.

Kendt af politiet

Begge drenge er i forvejen kendt af politiet for blandt andet indbrud og tyveri. Den ene kommer fra Haslev, mens den anden er fra Grenå.


Nyhedsoverblik