Conny fik hjælp af boligstylist: - Jeg tænkte åh nej

Det er frustrerende, når ingen vil købe det hus, man har sat til salg. Men nu får Conny Andersen fra Faxe hjælp af en boligstylist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Åh nej, så skal hele mit hus lave om. Det koster en bondegård. 

Sådan tænkte 70-årige Conny Andersen fra Faxe, da hendes ejendomsmægler foreslog at tilkalde en såkaldt boligstylist. For både i Faxe og andre steder her i regionen kan der gå rigtig lang tid, før et hus bliver solgt. 

Men selvom Conny Andersen først var skeptisk, blev boligstylist Louise Holm fra Nykøbing Falster tilkaldt. Sammen med Conny Andersen er hun nu i gang med at gøre det 180 kvadratmeter store hus mere indbydende.

quote I mine øjne er det noget med at få lavet en grundig oprydning, groft sagt

Louise Holm, boligstylist

Pynt og oprydning

- I mine øjne er det noget med at få lavet en grundig oprydning, groft sagt. Og simpelthen få organiseret og ryddet ud i de ting , der står og fylder, forklarer Louise Holm.

Samtidig skal der lægges et nyt gulvtæppe i stuen som erstatning for det mørkerøde tæppe, Conny Andersen har lige nu. Derudover skal der blandt andet males og sætte hyggelige lys og planter op.

Det røde gulvtæppe skal erstattes af et lysere for at gøre hjemmet mere indbydende.
Det røde gulvtæppe skal erstattes af et lysere for at gøre hjemmet mere indbydende. Foto: TV2 ØST

quote Jeg tror faktisk ikke, at jeg selv kunne have gjort det. 

Conny Andersen, pensionist

Troen tilbage

Det 180 kvadratmeter hus er udbudt til 1,6 millioner og har været til salg i et helt år. Men nu er Conny Andersen ved at genvinde troen på, at nogen vil have hendes hus. har været til salg i et år og er udbudt til 1,6 millioner

- Jeg tror faktisk ikke, at jeg selv kunne have gjort det. Derfor har jeg været rigtig glad for,  at Louise har lukket mine øjne op og sagt "prøv at hør, det her skal vi gøre, så tror jeg, det lykkes for os", siger Conny Andersen. 

 

Klikker hurtigt videre

I dag bruger de fleste mennesker internettet, når de skal kigge på nyt hus. Og dér er man hurtigt videre igen, hvis ikke billederne fanger.

- Duer ikke, tænker de, hvorimod er der lige et billede, som fanger, får de ringet til ejendomsmægleren og kommer ud og kigger på huset, siger Louise Holm.

Du kan se salgsopstillingen for Conny Andersens hus her.

Connys 180 kvadratmeter store hus i Faxe har stået til salg i et helt år.
Connys 180 kvadratmeter store hus i Faxe har stået til salg i et helt år. Foto: TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik