Breschel sejrede på indebrændte følelser

Fakse-rytteren Matti Breschel. der søndag vandt DM, kørte med indebrændte følelser efter at være blevet vraget til Team Saxo Banks Tour-trup. Det gav ham ekstra kræfter og motivation.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakse-rytteren Matti Breschels motivation for at vinde havde aldrig været større. Det fastslog han da han søndag vandt  DM i landevejscykling 2009

For en uge siden blev han vraget til Team Saxo Banks Tour de France-trup, og han havde derfor noget at bevise.

- Jeg havde vel nogle indebrændte følelser i kroppen. For mig gjaldt det om at få de negative ting ud gennem benene. Og jeg følte mig tændt allerede fra morgenstunden, sagde Matti Breschel, der kom med i dagens tidlige udbrud, hvor også afgørelsen faldt.

Matti Breschel blev nummer to sidste år. Og i 2004 og 2005 blev han treer. Han har i det hele taget været blandt favoritterne til at vinde DM gennem de seneste år.

- Det er en fed fornemmelse, og det har jeg drømt om længe. Min form er god, og nu glæder jeg mig til at køre i dannebrogstrøjen og forhåbentlig tage flere sejre i efteråret, sagde Breschel.


Nyhedsoverblik