Børn i musikalsk tidsmaskine

200 børn fra Faxe Musikskole gik i dag på scenen til en stor koncert med temaet Lyden af Skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De unge musikere har øvet sig på deres optræden igennem flere måneder. I dag optrådte de to gange på Sofiendalskolen i Haslev. Alma Bagger på 10 år spillede trommer i en 2014-udgave af "Dengang jeg drog afsted" og "Mallebrok er død i krigen"

- Det er fedt, at der er så mange, der kommer og lytter. Jeg var lidt nervøs, men kun lidt, siger Alma Bagger.

Temaet for musikskolens store koncert er valgt, fordi det i år er 200 år siden, at undervisningspligten blev indført. 

- Vi følger simpelthen en musikalsk tidslinje 200 år tilbage og hele vejen op til i dag, så publikum kommer til at høre en masse forskellig musik, siger musikskoleleder Lena Schnack Mertz.

Programmet bød blandt andet på Pink Floyd, popmusik, moderne stomp og fløjtefrikvarter.


Nyhedsoverblik