Borgere i Faxe Kommune pendler længst

Mere end hver femte beskæftigede borger i Faxe Kommune pendler over 50 kilometer til og fra sin arbejdsplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er langt fra alle danskere, der lige kan springe på cyklen, når de skal på arbejde. Således steg antallet af beskæftigede, der arbejder mere end 50 kilometer fra deres bopæl, i 2008 med hele 186.000.

Det svarer til 6,5 procent af alle beskæftigede, viser tal fra Danmarks Statistik. Tallet er steget med 8000 personer i forhold til året før.

Faxe Kommune fører
Det er især personer fra Faxe Kommune, der forstår at have lang vej til arbejde. Med 21 procent har kommunen den største andel af beskæftigede, som pendler over 50 kilometer, før de kan trække i arbejdstøjet. Det er mere end hver femte beskæftigede i kommunen.

Den gennemsnitlige pendlingafstand for alle danskere er på 18,6 kilometer, og i forhold til året før er tallet steget med 0,5 kilometer. Siden 2003 er det steget med 1,5 kilometer. Det er især mænd, der har langt til arbejdspladsen. Mænd pendler i snit længere end kvinder, idet den gennemsnitlige pendlerafstand for mænd er 21,6 kilometer og 15,5 for kvinder.

/ritzau/


Nyhedsoverblik