Betontunnel skal beskytte kystlinje og ynglested fra byggeri

Byggeriet af kilometerlang betontunnel går snart i gang ved Faxe Ladeplads. Den skal føre en gasledning under kysten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den store tunnelboremaskine er så småt på vej – og om kort tid starter et kæmpe tunnelboreprojekt på Sydsjælland.

En knap en kilometer lang betontunnel skal føre gasledningen Baltic Pipe under strandområdet mellem Faxe Ladeplads og Feddet. På den måde vil den smukke kyststrækning med sin markante skrænt og det følsomme miljø omkring den ikke blive berørt af byggeriet af rørledningen.

Selvom tunnelen er en betydeligt dyrere løsning, end hvis rørledningen på almindelig vis var blevet gravet ned, så giver det dog god mening, siger Bo Klinke, der er projektkoordinator i Danmark for Gaz-Systems del af Baltic Pipe.

- Vi bygger tunnelen som et miljømæssigt hensyn. Vi gør det dels af hensyn til dyre- og plantelivet i området, men også af hensyn til borgernes mulighed for at bruge det. Det er helt usædvanligt smukt derude, og det vil vi være kede af at ødelægge, når nu teknikken er der, så det kan undgås, siger han.

Se mere om processen i nedenstående video på YouTube (på engelsk).

Det er dels skrænten ned til kysten, som er ynglested for Danmarks mindste svale, digesvalen, og dels de store banker med ålegræs ude i havet.

Røret bliver i stedet trukket i en tunnel på land land 600 meter ude fra Faxebugten og bliver forbundet med den landgående del af rørledningen 400 meter inde på land.

Specialdesignet boremaskine

Ingeniørerne bruger en specialdesignet tunnelmaskine til opgaven. Den er bygget til de særlige udfordringer i undergrunden i netop dette område. Det betyder også, at maskinen ikke kan bruges igen, når opgaven er udført.

Selvom man skulle tro, at tunnelboring i Danmark var som at skære i smør, så er det dog langt fra tilfældet - heller ikke i området syd for Faxe Ladeplads.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Undergrunden består mest af kridt, foruden flint, sand og ler. Og udfordringerne er især alt det, som man ikke kan se på forhånd.

- Hvis vi for eksempel pludselig støder på en meget stor sten, vil det være en overraskelse, som skal håndteres. Men sådan er det, når man arbejder under jorden. Man kan jo ikke se alt det, der gemmer sig, siger Bo Klinke.

Artiklen fortsætter under tegningen.

Sådan kommer anlægget på land, 400 meter fra kysten, til at se ud.
Sådan kommer anlægget på land, 400 meter fra kysten, til at se ud.
Foto: Gaz-Systems, bringes med tilladelse

Forsinket af corona

Det var meningen, at arbejdet skulle gå i gang omkring 1. februar, men på grund af coronapandemien er det forsinket en måneds tid.

Helt konkret fungerer arbejdet ved, at der fra land bores et tunnelrør skråt gennem stranden. Bag boret presses løbende tunnelelementer af beton ind bagfra. På den måde gøres tunnelrøret sikkert.

Selve metoden kaldes pipe jacking og skal skabe en såkaldt mikrotunnel, der er tilpasset præcist efter gasrøret. Selvom tunnelen er langt mindre end for eksempel rørene i Storebælt eller i metrotunnelerne i København, så får det stadig en indre diameter på to meter.

Bo Klinke understreger, at det er en teknik, der er prøvet mange gange – men selvom maskinen er designet specifikt til opgaven i Faxebugten, så vil man næsten altid møde problemer, der skal håndteres. Blandt andet på grund af usikkerhederne om de geologiske forhold.

10 meter under jorden

Tunnelen kommer til at ligge 10-11 meter under terræn. Den kommer ud af røret i havet på cirka 11 meters dybde

Det er meningen, at arbejdet skal afsluttes i slutningen af juni.

Baltic Pipe er en rørledning, der gør det muligt at eksportere gas fra de store gasfelter i Norge til Polen og Danmark.

Anlægsarbejdet af den lange gasledning har været undervejs i flere år. I vores område går rørledningen fra Kongsmark Strand ved Slagelse tværs over Sjælland til Østersøen, hvor rørledningen ledes ud fra kysten ved Faxe Ladeplads.

Langs hele rørledningen har anlægsarbejdet det seneste års tid givet anledning til omfattende arkæologiske udgravninger. Det har ført til en række fund, eksempelvis den formodede fyrste-hal ved Fuglebjerg. Arkæologer har også undersøgt en række strækninger i havet efter historiske spor. Der er dog ikke dukket nævneværdigt nyt op under disse undersøgelser. 

Tunnelbyggeri
Foto: Jakob Olling - TV2 ØST