Basketspillere underviste skoleelever

130 elever fra Vestskolens afdeling Vibeeng fik onsdag besøg af nogle meget høje herrer i deres idrætstime. Tre spillere fra Team Fog Næstved stod for undervisningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag stod idrætstimen i basket-boldens tegn, da elever fra Vestskolens afdeling Vibeeng i Haslev fik besøg af tre høje herrer. Tre professionelle basketspillere fra Team Fog Næstved stod for undervisningen.

Det er første gang, at Vesterskolens afdeling Vibeeng i Haslev lader omkring 130 elever  fra 3. og 4. Klasse prøve kræfter med den intense sportsgren. 

- Det har vi fordi, at vi både i Faxe og andre kommuner har fokus på at åbne skolen op for det omkringliggende samfund. En del af det er jo at indvige eleverne i de forskellige muligheder, der er i foreningslivet,  siger daglig leder Susanne Meyer Christensen.

Hvis det bliver en succes, vil Vestskolen overveje at udvide samarbejdet til to andre afdelinger, Nordskov og Terslev, fra næste skoleår.