Bager fra Karise i finalen i stor konkurrence

Michael Nielsen fra Karise Bageri er i finalen i "Danmarks bedste brød og kager", som bliver afviklet på Rådhuspladsen i København tirsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Karise Bageri har de 2 produkter, der er blandt Danmarks bedste. Bageren Michael Nielsen er nemlig kommet i finalen i ”Danmarks bedste brød og kager”, som tirsdag eftermiddag afvikles i på Rådhuspladsen i København.

Michael Nielsen er kommet i finalen i 2 kategorier – henholdsvis ”Brød og ”Fuldkornshvedebrød”.

I den første kategori har han udviklet et rugbrød,som han kalder ”Uno-brød”, som indeholder: rugmel, fuldkornshvedemel, græskarkerner, speltflager, uno rugkerner, solsikkekerner, hørfrø og kartoffelflager.

I kategorien ”Fuldkornshvedebrød” deltager han med ”Fuldkornsklumpen”, som allerede har været produceret og solgt i en periode. Den indeholder fuldkornshvedemel, hvedemel, surdej og rugkerner.

På videoen herunder, der er uploadet via www.tveast.dk af Jan Spangenberg, Karise, kan du se bager Michael Nielsen tage ”Fuldkornsklumpen”, som skal præsenteres for dommerne på Rådhuspladsen, ud af ovnen tirsdag formiddag: