Alvorlig trafikulykke syd for Karise: Kvinde kørte ind i træ

En kvinde i en alvorlig soloulykke syd for Karise lørdag eftermiddag. Ifølge politiet sad hun fastklemt og er lige nu på vej til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt i fire lørdag eftermiddag er en personbil med en kvinde bag rattet kørt ind i et træ på Køgevej syd for Karise.

Kvindens tilstand er fortsat ukendt, men politiet oplyser, at hun sad fastklemt i sin bil efter ulykken og tilsyneladende skulle have fået skader i ansigt, på arme og i bækkenet.

Den tilskadekomne kvinde er lige nu på vej til Rigshospitalet i København.

- Det er desværre for dårligt vejr til at flyve med lægehelikopteren, men vi er i gang med at eskortere ambulancen derind, oplyser Søren Østervig, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Med i bilen var også et 9-årigt barn, som ikke er kommet noget til skade ved ulykken, oplyser politiet.

Køgevejen var i forbindelse med ulykken spærret for trafik i begge retninger, men er nu åben igen. Dog er politiet og redningsmandskab fortsat i gang på stedet og opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt. 


Nyhedsoverblik