77-årig frastjålet guldkæde på åben gade

En 77-årig kvinde fra Haslev var torsdag udsat for et tricktyveri på åben gade. Politiet efterlyser vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 77-årig kvinde fra Haslev var torsdag omkring klokken 16.00 udsat for et tricktyveri på åben gade.

Den ældre kvinde blev kontaktet af en yngre kvinde, som standsede i en tysk indregistreret bil.

Kvinden spurgte på noget gebrokkent dansk den 77-årige om vej til sygehuset, og selv om den ældre kvinde forklarede, at der ikke var noget sygehus i byen, lagde den unge kvinde et par guldringe i hendes hånd og satte en fupguldkæde om halsen på den 77-årige.

Det hele skete samtidig med, at hun rev den 77-åriges ægte guldkæde af. Det lykkedes dog den 77-årige at fravriste tyven et guldvedhæng, men herefter forsvandt hun.

Politiet efterlyser vidner

Det var en mand, som kørte den tyske bil, hvor der desuden også var et spædbarn med i bilen.

Tyven beskrives som:

  • Cirka 30 år
  • Sydlandsk af udseende
  • Sort opsat hår
  • Buttet
  • Havde en spraglet kjole på.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen.


Nyhedsoverblik