700-800 bigballer i brand i lade

Siden klokken 6 søndag morgen har en lade i Haslev stået brand. Inden i den var stort set hele høsten, og korn samt 700-800 bigballer formodes at være enten brændt eller ødelagt af vand fra slukningsarbejdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En voldsom brand har siden klokken 6 søndag morgen hærget i lade på en landejendom på Lysholm Allé i Haslev.

700-800 bigballer er formentligt gået op i røg, og hele kornlageret formodes at være ødelagt af vand fra slukningsarbejdet.

Det var landmandens søn, der tidligt i morges opdagede branden. han fortæller, at de netop havde fået stort set hele høsten i hus. Mellem bigballer og korn var der dog en brandvæg, som har sikret, at der ikke gik ild i kornet, men det er til gengæld blevet vådt af vandet fra brandsprøjterne.

I alt 25 mand har været til stedet for at hjælp med slukningsarbejdet. Brandfolk fra både Faxe og Haslev er søndag ved middagstid fortsat på stedet og forsøger med syv brandslukningskøretøjer og en kran til at løfte halmen ud at få bugt med flammerne.

Indsatslederen på stedet fortæller til TV ØST ved middagstid, at han forventer, at slukningsarbejdet vil fortsætte tre-fire timer endnu.

 


Nyhedsoverblik