54-årig lå inde med 1 kilo hash

Politiets specialpatrulje fandt torsdag 1 kilo hash i en lejlighed i Haslev og heroin i en bolig i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var fangst, da politiets specialpatrulje torsdag var på tur. Klokken 13.57 ransagede de lejligheden hos en 54-årig mand i Haslev.

Her fandt betjentene 1.024 gram hash og 22,6 gram amfetamin, som blev beslaglagt, og den 54-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I Næstved var der også bid. Her var politiet allerede på besøg hos en 50-årig mand klokken 10.02, og også han lå inde med stoffer. I hans bolig på Kærmindevej blev der fundet 39,1 gram heroin og 19,1 gram hash. Den 50-årige blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik