52-årig har meldt sig selv i brandsag

En 52-årig mand har meldt sig selv i sagen om det hus, der lørdag eftermiddag brændte ned til grunden i Karise.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet har anholdt en 52-årig mand for brandstiftelse, efter at manden har meldt sig. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Lørdag gik der ild i et hus på Bredgade i Karise, og det viser sig nu, at det nok ikke var helt tilfældigt.

I hvert fald har den 52-årige meldt sig i sagen, og han vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse.

Huset endte med at brænde ned til grunden, men inen personer kom til skade ved branden, der heller ikke nåede at brede sig til naboerne.