21-årig fra Haslev død - politiet efterlyser 19-årig mand

Politiet mistænker, at en 19-årig mand havde en rolle i sag om en 21-årig mand fra Haslevs død natten til fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Artiklen er opdateret
Clock01. feb 2021, kl. 19:51
Den 19-årige efterlyste mand har meldt sig selv til politiet. Derfor er hans navn og billede fjernet fra artiklen.

Natten til fredag blev en 21-årig mand fra Haslev erklæret død på akutmodtagelsen i Køge.

Han døde tilsyneladende af et hjertestop, men inden han endte på hospitalet, havde han været involveret i tumult på Nylandsvej i Køge.

Nu efterlyser politiet en 19-årig mand, som mistænkes for at have en rolle i sagen om dødsfaldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 19-årige har tidligere haft bopæl i Rødovre men er på nuværende tidspunkt ikke registreret med fast adresse i Sverige eller Danmark. Han er kendt for at opholde sig i Køgeområdet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et opdateret tweet. 

Læs også
Ung mand fra Haslev død under mistænkelige omstændigheder
Læs også
Ung mand fra Haslev død under mistænkelige omstændigheder

Den nu afdøde mand blev bragt til Køge Sygehus efter episoden. Han var blevet udsat for stump vold ifølge politiet.

- Syv minutter over midnat får vi flere henvendelser om slagsmål, tumult, råb og skrig på Nylandsvej. Nogle personer læsser herefter en tilsyneladende livløs mand ind i en bil og kører fra stedet, fortalte politiets kommunikationsrådgiver Martin Bjerregaard tidligere fredag.

Det var fra en parkeringsplads i den nordlige ende af Nylandsvej i Køge, den 21-årige blev kørt på hospitalet.
Det var fra en parkeringsplads i den nordlige ende af Nylandsvej i Køge, den 21-årige blev kørt på hospitalet. Foto: Byrd / Steven Knap

19-årig ikke blandt seks anholdte

Kort efter episoden anholdt politiet seks mænd. De blev afhørt, men senere løsladt, da der blev ikke fundet grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør.

Den 19-årige mistænkte er ikke en af de personer, der har været anholdt eller afhørt.

Nylands vej i Køge - mand fra Haslev død
Læs også
Ung mand fra Haslev død - seks unge løsladt
Nylands vej i Køge - mand fra Haslev død
Læs også
Ung mand fra Haslev død - seks unge løsladt

Politiet har en formodning om, at han i øjeblikket befinder sig i Køge-området, hvor han er kendt for at opholde sig.

Han har haft fast bopæl i Rødovre, men i øjeblikket har han ikke en fast adresse.

Den unge mand er af irakisk oprindelse, almindelig af bygning, 173 centimeter og har en tatovering af en engel i nakken, oplyser politiet.

En intern strid

Politiet vurderer, at episoden på Nylandsvej er relateret til en intern strid.

Det udtaler Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vores vurdering af sagen er, at offer og gerningsmand kendte hinanden, og at tumulten er opstået på grund af en intern strid imellem parterne.

- Vi er meget interesserede i at høre fra borgere, som har set den efterlyste, eller som ved hvor han opholder sig, så han kan blive afhørt til sagen, da vi stadig er i gang med at belyse omstændighederne omkring dødsfaldet, lyder det i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik