20-årig parkerede ud for politistation på stjålne plader

En 20-årig mand parkerede en bil med stjålne nummerplader udenfor Haslev politistation torsdag eftermiddag, da han havde et ærinde derinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 20-årig mand fra Haslev var torsdag eftermiddag på et ærinde på politistationen i Haslev.

Da han skulle til at køre fra stedet, bemærkede en af politibetjentene, at de nummerplader, der sad på hans bil, ikke hørte til netop den bil. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Nummerpladerne viste sig at være stjålet fra en bil i Ringsted den 26. maj, og den 20-årige blev derfor sigtet for tyveriet, som han erkendte.


Nyhedsoverblik