18-årig mand fra Haslev anholdt for hærværk mod seks biler

En 18-årig mand fra Haslev blev anholdt for hærværk mod seks biler i Faxe Ladeplads. Han havde smadret ruder og slået sidespejle af bilerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig anholdt for hærværk mod biler i Faxe Ladeplads. 

Anmeldelsen kom lørdag klokken 23.33 om en mand, der gik og slog til nogle parkerede biler på Slåenvej i Faxe Ladeplads. Det viste sig at være en 18-årig mand fra Haslev. 

Det var flere vidner, som formåede at tilbageholde den 18-årige mand, indtil politiet kom frem. 

Da politiet ankom til stedet, fandt de frem til seks biler, hvor der var smadret ruder og sidepejle var slået af. Derfor blev manden anholdt og taget med til politistation i Næstved, hvor han blev afhørt. 

Den 18-årige mand blev løsladt igen søndag morgen klokken 6.35.


Nyhedsoverblik