16-årig skjulte 136 salgsposer med hash

Under en ransagning på en adresse i Haslev fandt politiet hele 136 salgsposer fyldt med hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kun 16-årig mand blev fredag nat afsløret i at gemme 136 salgsposer med hash på sin bopæl i Haslev.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Politiet fandt salgsposerne, der hver indeholdt 1,4 gram hash, under en ransagning, som de foretog på baggrund af et tip, de havde modtaget tidligere på aftenen.

Den 16-årige befandt sig ikke selv på adressen, men betjentene fik telefonisk kontakt til ham og kørte derefter til et aftalt mødested, hvor han blev anholdt og sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Efter anholdelsen blev han taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres.


Nyhedsoverblik