15-årig standset i bil fra København

Mandag aften stjal en 15-årig dreng sin families bil i København og kørte til Sydsjælland, hvor han blev standset i Rønnede i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet standsede natten til tirsdag en noget ung bilist. Klokken 1.30 blev en 15-årig dreng taget for at køre bil i Rønnede. Han havde tidligere på aftenen stjålet sin families bil i København og var kørt mod Sydsjælland.

Familien, der havde anmeldt det, havde en formodning om, at han ville køre mod Rønnede, og derfor var det nemt for politiet at anholde ham i nat.

Den 15-årige blev sigtet for brugstyveri og for at køre uden førerret. Han er løsladt igen.


Nyhedsoverblik