12 elever smittet med corona på privatskole

De ældste klasser på Haslev Privatskole modtager i denne uge fjernundervisning, efter flere elever er testet positiv for corona.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag i sidste uge sendte Haslev Privat skole fire klasser hjem, efter elever var blevet testet positive for corona.  

Det fortæller skoleleder Gitte Kehl til TV2 ØST. 

Siden er eleverne i de fire klasser blevet testet for corona, og indtil videre er 12 af dem blevet testet positive for den smitsomme sygdom.  

På grund af smitten har alle de ældste klassetrin på skolen i denne uge modtaget fjernundervisning, fortæller skolelederen. 

- Det er fordi vi har lærere, der var karantæneramte, og vi har vurderet, at de vil få mere ud af fjernundervisning, end hvis de skulle have en vikar, siger Gitte Kehl. 

Læs også
- Jeg fortryder helt vildt meget, at jeg gik med i sauna
Læs også
- Jeg fortryder helt vildt meget, at jeg gik med i sauna

Mangler stadig testsvar 

Onsdag blev samtlige lærere på skolen testet for corona, og ingen af dem har endnu modtaget et svar, der viser, at de er smittede med sygdommen.  

Gitte Kehl håber på, at de raske elever kan vende tilbage til skolen på mandag, men det kommer an på, hvordan de sidste testsvar ser ud, fortæller hun.  

- Vi regner med at tage en beslutning om det i eftermiddag eller i løbet af weekenden, siger hun.  

Faxe Kommune oplyser, at der også er sendt en håndfuld elever fra Nordskovskolen i Haslev hjem til test. Det skyldes, at de pågældende elever i deres fritid har været i kontakt med en eller flere smittede elever fra Haslev Privatskole.  

Efterskoleelever testet

I sidste uge blev samtlige elever fra Haslev Idrætsefterskole også testet for corona.

Det skete, efter en elev, der havde været hjemme på efterårsferie, var blevet smittet med sygdommen. 

Læs også
Ny hverdag i gymnasierne - skal bære mundbind mellem klasserne
Læs også
Ny hverdag i gymnasierne - skal bære mundbind mellem klasserne

Forstander Torben Svendsen fortæller til TV2 ØST, at ingen af de andre elever er testet positive for sygdommen, og at også alle lærerne var gået fri. 

- Vi er alle tilbage på skolen igen, fortæller han. 


Nyhedsoverblik