Verdens længste? Hør Dorthe og Henriks coronasang på 44 vers

Dorthe Falck og hendes mand har skrevet en sang om corona på 44 vers skrevet på melodien til "Jens Vejmand".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

12 måneder er gået med coronavirus hængende over os som en tung sky.

Men det stopper ikke Dorthe og Henrik Falck i at skrive sange og synge hjemme bag klaveret.

Parret har skrevet en sang om hele coronaforløbet på intet mindre end 44 vers. Sagen er skrevet løbende over de seneste mange måneder og hedder kort og godt: Coronasangen.

quote Siden Mette (Frederiksen, red.) den 11.03.20 varslede nedlukningen af Danmark, har jeg fået afløb for mine frustrationer via en on-going sang

Dorthe Falck

- Siden Mette (Frederiksen, red.) den 11. marts varslede nedlukningen af Danmark, har jeg fået afløb for mine frustrationer via en on-going sang, som startede i det små med, at jeg sendte et par vers til venner og bekendte, fortæller Dorthe Falck.

Måske kommer der flere vers

Det ene vers skrev det andet, pludselig blev det til flere og flere, og nu fremstår det som Coronasangen med ikke færre end 44 vers. 

- Om sidste vers er skrevet, kan vi jo ikke være helt sikre på, men jeg slutter lige nu med fokus på vaccinerne, som jo er én af forudsætningerne for, at vi kan få has på pandemien – forhåbentlig, siger Dorthe Falck.

Hun fortæller, at hun af venner og bekendte er blevet opfordret til at udgive nummeret.

- Rigtig mange af dem, der har modtaget mine udgydelser, har opfordret mig til at udgive den. Udgive den? Havde jeg levet for flere hundrede år siden, havde jeg nok “udgivet” den som skillingsvisen: “Coronasangen” – en krønike om pandemien, der kom som en tyv om natten, siger hun.

Om det bliver til en decideret udgivelse, må stå hen i det uvisse. Men nu bliver Coronasangen i hvert fald udgivet på TV2 ØST.

Se og hør en del af Coronasangen herunder:

Læs hele teksten her.

Hele sangteksten:

Coronasangen Tekst: Dorthe Falck Mel.: Jens Vejmand

  1. Her sidder vi bag skærmen og passer på os selv, hinanden og de andre, så det ka' gå os vel. Mon snart vi får en åbning, så vi ka' kom' igang og hilse på hinanden med kram og visesang. 

  2. Desværre er der nogle, der ikke ka' forstå, at man skal holde afstand, når man er ud' og gå. Det gi'r lidt paranoia, når løbestønneri forstyrrer fuglesangen, det rene "pipperi". 

  3. Vi har så meget tid nu, og vejret er så skønt. Det' nærmest som en ferie, der lige er begyndt. Men ovenover alting er himlen ganske grå. Hvor skønt, når alting lysner og livet banker på. 

  4.  Nu taler man om "Hudsult", et udtryk nyt og smart. At gi' og få en krammer det er da bare rart. Giv ikke op, hold afstand og lad os passe på, så der kan åbnes mere med tiden, i det små. 

  5.  Nu prøver man så stille at åbne hist og pist. Humøret bli'r lidt bedre hos hver en pessimist; men husk nu det med afstand; det er en vigtig ting, for ellers kør' Coro-na-en bare rundt i ring. 

  6.  I skolegården høres nu atter lyd fra børn. Forældrene er glade, for de har taget der's tørn. Men intet er det samme, for børn i flok er yt. Der' ikke noget med kram nu, hvor alting er så nyt. 

  7. At samle sig på Bryggen blev pludselig forbudt. Polisen udskrev bøder, men nu har man fortrudt. Nu må man gerne vær' der, når blot man husker, på det dér med rigtig afstand og stadig passer på. 

  8. Vi vasker vores hænder og spritter grundigt af. Vi værner vores venner og os selv for denne sag. Lad renligheden blive en del af vores liv, når virus er forsvundet, et herligt perspektiv. 

  9.  Nu kan du blive klippet og få en fin tattoo, for begge disse steder må gerne åbne nu. Og skal du have massage, så gå til din massør og lad dig gennemælte, så du bli'r frisk som før. 

  10.  Har dine tænder lidt under denne mørketid, så smut en tur til tand- lægen, som gør sort til hvid. En perletand gi'r mod på at smile stort og bredt. Det gi'r dig selv lidt styrke og roligt åndedræt. 

  11. Vi synger og vi synger som næsten aldrig før. Og Phillip varmer op, så vi allesammen tør. Vi laver skøre ansigter, vrider vores krop, så stemmerne og stemningen ryger helt i top. 

  12. De stakkels unge men'sker, går rundt i apati. For skole , fest og venner, er døren lukket i. Hold ud, for inden længe bli'r I nok "sat på græs", så I igen kan springe omkring med mindre pres. 

  13. Nu åbnes der lidt mere, men Mette holder fast: at åbne vores grænser, må gøres uden hast. Og svenskerne er sure. Hvorfor? Måske, fordi de mener, de har fundet den rette strategi. 

  14. Mon smittetrykket stiger, når mere lukkes op? Vi hører, hvad "de" siger, men tør "de" sige stop, hvis alle tror, at hverdagen nu er helt som før, og ikke gider lytte og gøre, som man bør.

  15. HOLD AFSTAND! Det var mantraet, som vi fulgte flot! Først tre, så to, halvanden men nu ' en meter godt. Hvorfor nu denne åbning, som gi'r nervøsitet. Måske er målet omtalte flokimmunitet? 

  16. I juni måned kører de rundt fra sted til sted. Studenterne er glade og huerne på sned. Men er det nu fornuftigt at følge tradition'n og stå og drikke tæt sammen måske med Coron'n? 

  17. For nogle er et kram livsnødvendig terapi. For andre er det modsat: det rene plageri. Hvornår der lukkes op overalt, ka' ingen vid', så vi må endnu vente på plus, minus krammeriet. 

  18. Et smil er som en regnbue sendt fra sind til sind. Den farver dagen lys, selvom du er farveblind. Der' ingen afstandskrav, når du sender dine smil. De finder vej til alle, der vil åbne den ventil. 

  19.  Så bli'r de sidste unge om sider "sat på plads". Det' slut med mange ensomme timer bag hvert "glas". Nu kan de se hinanden i skolens varme lys, men uden kram og knusen og længselsfulde kys. 

  20.  Der presses på fra flere, mens andre siger stop. At åbne alt for hurtigt er det et godt set-up? Måske det ender rigtigt, blot vi gør, hvad der bli'r sagt om afstand, hygiejne for at nå den sidste akt. 

  21. At være isoleret på landets plejehjem, har været ganske ensomt især for alle dem, der ikke ku' forstå det, for dem, der ville ind og trøste deres kære med de gamle, slidte sind. 

  22. Men længe leve plexiglas- ruden, der nu gør, at man ka' se hinanden dog ikke helt som før. Men dette er dog bedre end før alt gik itu. Så indtil vid're nyd jer's erstatnings-rendez-vous. 

  23. Hvordan kan det gouteres, at folk går rundt i flok, når der skal demonstreres? Nu ka' det være nok, for virus kender ikke til grundlovssikret ret, og nyder at ku' spredes, hvor stemningen er tæt. 

  24. Så åbned' fittnesscentrene, der ka' brændes fedt, når alle "går til stålet" og stønner gennemsvedt. Men er det mon så klogt, virus banker stadig på. Om fremtiden kan ingen fortælle eller spå. 

  25. Nu må vi atter rejse, men er det mon så godt? "At rejse er at leve" sagd' Andersen så flot. Man pakker glad sin kuffert. Mon mange overser den frygtede Corona, den blinde passager? 

  26.  "Man binder os på mund og på hånd" det skrev PH. Nu anbefales mundbind, så alle må forstå, det' alvor, når man opfordrer os til dette skridt. La' vær' at blive krænket og sur og sammenbidt. 

  27.  For nogle er idéen med mundbind slet og ret et indgreb i vor's frihed, der krænker vores ret til selv at ku' bestemme og gøre som man vil og dermed sætte andres og eget liv på spil. 

  28.  "Vi danser med Coronaen" siger Mette kækt. Men vi skal holde afstand og vise stor respekt. Så hvilken dans kan danses? En tango, vild og tæt? Måske en dance macabre? Så helst en menuet. 

  29.  Nu SKAL vi bruge mundbind i offentlig traffik: i tog og bus, på færger og uden polemik. Hvis ikke du vil rette dig efter dette bud, så vanker der en bøde og velfortjent skældud. 

  30. At feste i det skjulte og slå forstanden fra, er åbenbart en ret, en gruppe unge syn's, de har. At kramme, drikke, danse i det skjulte, i det fri. For dem en men'skeret? Nej, ego- istisk idioti! 

  31. Hvornår kan de mon fatte, der' andre end dem selv? Hvornår kan de mon indse, Corona'n slår ihjel? De tror, de er udød'li-ge, vil bestemme alt. Hvor kan man være' så tUNGnem trods dét, der bli'r fortalt? 

  32. Det handler kun om mig og om mig og mit behov. Og jeg bli'r barnetrodsig, hvis ikke jeg får lov til at gå rundt og kramme og feste i en flok. Trods voksne menn'skers råb om, at nu' det mer' end nok.  

  33. At smittetrykket pluds'lig er steget ganske brat, beviser, at for mange slet ikke er parat, men dyrker egoismen og dropper samfundssind. Hva' pokker ka' man gøre for at det kan trænge ind? 

  34. Og efter lang tid skete der så pludselig en masse! At lave jubelbølger på stadions er forbudt. På grund af anden bølge af Corona, er det slut. En tredje bølge hærger, det' #MeToo - uafbrudt. Den handler om sexisme, hævn og menneskers deroute. 

  35.  Slut med det åbne ansigt, når der skal købes ind. Nu skal du dække munden og næsen med et bind. Hvem skjuler sig bag masken med munden i eksil? Kun øjnene kan afsløre, om du sender smil. 

  36.  For Mette, mink og Mogens har tiden været hård. For avlerne et hel-ve-de. Hvem sagd' hvad, hvornår? At ordren var ulovlig, en fejl, det står nu klart. Men målet var at standse denne smitte i en fart. 

  37. Og millioner mink blev be-gravet i en fart; men nu skal nogle op, for de ligger åbenbart det helt forkerte sted, jamen, hvem sagd' hvad, hvornår? Det skænd's man dagligt om i Folketingets "hønsegård". 

  38.  Der testes og der testes som ingensinde før. De fleste viser ansvar og gør, hvad alle bør: vi står i lange køer og viser samfundssind og åbner gerne svælg og næse for en podepind. 

  39. Og så - så kom vaccinen langt før man havde spået. Når forskere går sammen, så sker der virk'lig noget. Men tro nu ej, at alting bli'r ændret lig' med ét. Det' stadig livsnødven-digt med solidaritet. 

  40. Men ak, så skete dét, der helst ikke sku' vær' sket: Coro-na-en mutered' fatalt, no'et af en bet. Den ny' mutant er aktiv, og smitter fler' end før, så trods vaccinen ska' vi stramme mere end vi gør. 

  41. Var dét det sidste vers i Coronasangen, mon? Når sidste stik er stukket, er vi så på sikker grund? Ka' vi så småt begynde at glæde os til vår? 

  42. Til sommer, sol og varme i mere trygge kår? Det sidste vers? Desværre! Det blev så blot en "and". De lovede vacciner blev borte, så hvordan kan man nu holde planen og tungen lig' i mund'n, bevare optimismen ud'n igen at gå på grund. 

  43. Moderna, Astra Ze-ne-ca, Phizer/BioNTech er navne på vacciner, der plud-se-lig blev væk. Et værre roderi og et svigt af dimension. Er der mon virk'lig ta-le om svig og korruption? 

  44.  Forvirring, frustrationer følger alt for ofte med, når hverdagen forsvinder og alti ng går i skred. Nu håber vi, vacci-nerne er der og bli'r brugt, så vi igen kan ånde frit med virus'er på flugt.

Nyhedsoverblik