Serie
En god start

En god start - bevægelse og stegt laks



Stegt laks med dildsmørsauce og ris

4 personer

4 laksefileter á cirka 150 gr.
Salt & peber
Smør eller olie til stegning
200 g friske spinatblade (frosset kan også bruges, husk at presse væden ud af spinaten)
1 tsk. smør
1/2 bundt dild

Dildsmør:
1/4 dl hvidvinseddike (alm. eddike kan i en snæver vending også bruges)
1 tsk. grovkornet sennep
1 tsk. honning
1 dl hvidvin
30 g smør
1/2 bundt dild
Salt & peber

Tilbehør:
Ris (her kan også bruges vilde ris, hvis man vil øge sundheden en anelse)

Sådan gør du:
Risen sættes over og koge.
Skær laksen ud i stykker på 4-6 cm. alt efter ønske. Krydr laksefileterne med salt og peber og steg dem ca. 4 minutter på hver side i smør ved jævn varme. Skyl spinaten og damp den i smør til den falder sammen. Bland spinaten med grofthakket dild og smag til med salt og peber.
Kog hvidvinseddike, sennep, honning og hvidvin ind til det halve. Tag gryden af varmen, pisk smør og finthakket dild i saucen og smag til med salt og peber. Servér saucen til den stegte laks på en bund af dampet spinat.

Opskriften er fra uddannelsesinstitutionen ZBC i Vordingborg.
30/3/2017

Så er det tid til morgengymnastik og nemme retter du selv kan lave derhjemme. Katja Kafling guider os til at komme godt i gang i En god start. Programmerne er produceret i 2017.