Serie En god start

29:00

Dette afsnit

En god start - bevægelse og slægtsforskning

03/05/2017

En god start er taget til Skælskør for at være med i til at forske i slægten. Det får en gruppe kvinder stor fornøjelse ud af. Vi besøger også en café for hjerneskadede og er med til korsang. I køkkenet bliver der lavet kylling.



Kylling med det hele

”Vi skal være smarte, når der skal laves mad. Nem mad giver tid til mere træning. Vi parterer en kylling og lægger den i et fad sammen med alt det gode. I mens det hele bliver til en herlig ret i ovnen, kan vi bruge tiden på de gode øvelser.”

1 kylling
½ kg kartofler
Rodfrugter, fx 2 persillerødder, 2 pastinakker, 2 gulerødder
1 løg
Evt. 2-3 fed hvidløg
1 citron (helst økologisk – hele citronen skal bruges)
2 kviste rosmarin (eller andre krydderurter)
Olie, fx koldpresset rapsolie eller olivenolie

Partér en kylling i 4-8 stykker og kom den i et fad. Sørg for at holde en høj køkkenhygiejne. Vask hænder, når du har rørt ved kylling, bræt og kniv. Skold dine redskaber efter brug.
Skær kartofler, persillerødder, pastinakker, gulerødder, citron, løg og evt. hvidløg i mindre stykker. Kom det hele i fadet med kyllingen.
Kom lidt god olie på samt salt og peber og friske krydderurter. Steges i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Opskriften er fra ZBC i Ringsted

Så er det tid til morgengymnastik og nemme retter du selv kan lave derhjemme. Katja Kafling guider os til at komme godt i gang i En god start. Programmerne er produceret i 2017.

Afsnit

Alle serier A - Å