Serie En god start

28:15

Dette afsnit

En god start - bevægelse og quilling

26/04/2017

En god start tager til Nakskov og besøger en gruppe kvinder, der både bager og laver flotte kort. I Ravnsborghallen i Horslunde bliver vi klogere på, hvad quilling er for en størrelse og i køkkenet er der i dag god tid til maden.



Simreret med svineskank

1 svineskank
1 løg
3 gulerødder
3 persillerødder
¼ knoldselleri
Ca. 1½ L vand eller bouillon (til det dækker)

Svineskanken afsværges og brunes i en gryde, sammen med de hele grøntsager. Skrællen fra gulerødderne og persillerødderne gemmes. Det hele tilsættes vand / fond og simrer i ca. 2 timer. Når grøntsagerne er møre tages 2 gulerødder, 2 persillerødder og lidt af knoldselleriet op. Resten koges med til alt er mørt.
Kødet tages op, skæres ud og anrettes med grøntsagerne skåret i store tern. Saucen er blendet fond og grøntsager. Tilsæt lidt koldt smør og smag til med salt og peber.
Skrællen fra gulerødder og persillerødder, stegt i olie og krydret med salt og anrettes på toppen.

Opskriften er fra ZBC i Ringsted.

Så er det tid til morgengymnastik og nemme retter du selv kan lave derhjemme. Katja Kafling guider os til at komme godt i gang i En god start. Programmerne er produceret i 2017.

Afsnit

Alle serier A - Å