Serie
En god start

En god start - bevægelse og kor for lungesyge


Øllebrød med fløde

Til 2 personer

175 g rugbrød uden kerner, i skiver
2,5 dl vand
1 flasker maltøl (a 33 cl)
¼ tsk kanel
Skal fra ¼ appelsin (usprøjtet)
1-2 spsk sukker
½ spsk friskpresset appelsinsaft
0,75 dl piskefløde

Skær rugbrødet (med skorpe) i små tern. Kom brødet i en gryde og tilsæt vand, maltøl, kanel og appelsinskal. Lad det trække i min. 15 min.
Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme i ca. 10 min. Pisk af og til. Tilsæt sukker og appelsinsaft. Varm øllebrøden igennem og smag den til. Server øllebrøden med fløde til. Fløden kan også piskes til flødeskum, afhængig af smag.

Opskriften er fra UCSJ i Sorø
9/5/2017

Så er det tid til morgengymnastik og nemme retter du selv kan lave derhjemme. Katja Kafling guider os til at komme godt i gang i En god start. Programmerne er produceret i 2017.