Politiet træner til dronningens besøg

Politiet i Sydsjælland og Lolland-Falster-kredsen trænede i dag eskortekørsel. De skal være helt klar til dronningens besøg i Nakskov i starten af juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har set kolonner af politimotorcykler og politibiler på vejene, så er forklaringen muligvis her.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds gik nemlig i dag  i skarp træning til dronningens besøg i kredsen. 

- Vi er ude og træne det, vi kalder eskorte-kørsel. Vi får trænet vores færdigheder for om fjorten dage - godt og vel - der kommer dronningen på besøg i vores politikreds, og der kører vi den eskortekørsel, som vi også træner i dag, siger leder af færdselspolitiet, Erik Mather.

- Vi skal banke lidt rust af

Det er Nakskov, der den 1. og 2. juni får besøg af Dronning Margrethe. Og kredsens betjente regner med at være helt klar i disciplinen, når dagen oprinder.

- Nu er der langt imellem, vi kører eskortekørsel, så derfor kan ens færdigheder godt blive lidt rustne og anløbne, hvis ikke man bruger det dagligt. Og det er efterhånden et par år siden, at dronningen sidst var på besøg i vores politikreds, så derfor er vi lige ude og banke lidt rust af, forklarer Erik Mather.

Se video fra eskorte-træningen herover. 


Nyhedsoverblik