Tre er anholdt for drabet på Jonas

Tre unge mænd er anholdt i tre dage under mistanke for medvirken til drabet i Kødbyen. Dommer nægter varetægtsfængsling. Beviserne er for tynde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 En dommer i Københavns Dommervagt mener, at politiets beviser er for tynde mod to 20-årige mænd og en 22-årig mand - som politiet mistænker for at medvirke til drabet på den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere sidste weekend i Kødbyen i København.   Derfor blev de tre mænd ikke varetægtsfængslet i dag, som politiet ellers krævede, men derimod fik de kun deres anholdelse opretholdt i tre døgn. Det oplyser den centrale efterforskningsleder John Dyhrberg fra Københavns Politi til Ritzau.

 

 Politiet leder forstsat efter en fjerde mand i sagen.

 

 

Fire bag drab
Københavns Politi mener, at en gruppe på i alt fire mænd står bag drabet på den jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere natten til lørdag i sidste weekend.

 

 

Jonas Thomsen Sekyere døde af et enkelt knivstik i hjertet. Det skete ifølge politiet på diskotek Bakkens toilet.

 

 

 Lukkede døre
Dommeren valgte at lukke dørene til grundlovsforhørene, fordi politiet endnu kun har pågrebet tre ud af de fire mistænkte i sagen.

 

 

  - Vi har identificeret en medgerningsmand, og han er endnu ikke blevet afhørt, og han skal ikke have mulighed for at høre om, hvad der foregår herinde, sagde anklager Søren Harbo, Københavns Politi.

 

 

 Politiet har oplyst, at den fjerde mistænkte er en 27-årig dansk statsborger med somalisk oprindelse.

 

 

 Hvis han ikke selv melder sig i løbet af i dag, vil politiet øge trykket på ham og gå ud med flere oplysninger om ham i morgen.

 

 

 

 

 

      /ritzau/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik