Politiet: Vi har talt med mange flaskesamlere

Politiet efterlyste i sidste uge en flaskesamler i håbet om, at denne kunne bidrage med oplysninger om den forsvundne Emilie Meng fra Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere flaskesamlere i Korsør-området har selv henvendt sig til politiet efter, at politiet i sidste uge efterlyste en flaskesamler, der muligvis kan have set noget som kan føre til oplysninger om den forsvundne Emilie Mengs færden.

Det oplyser efterforskningsleder Marianne Roed, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi har talt med flere personer, der samler flasker i området, men det har ikke givet afgørende nye oplysninger i sagen, siger Marianne Roed.

Der har også verseret nogle rygter om, at Emilie Meng skulle have været aktiv på sin facebook-profil.

- Det er ikke oplysninger, som jeg bekræfte. Vi har i det hele taget ikke afgørende nyt i sagen, siger Marianne Roed.  

Væk siden 10. juli

Emilie Meng forsvandt den 10. juli efter en bytur. Hun er sidst set på stationen i Korsør omkring klokken 04.00 om morgenen. Siden hendes forsvinden har frivillige og politiet vendt hver en sten for at finde hende.

Lige nu udloves der en dusør på 100.000 kroner til den person, der kan komme med oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik