Politiet koordinerer frivillig eftersøgning af forsvundet Emilie

Mange frivillige er mødt op Comwell-hotellet i Korsør for at lede efter 17-årige Emilie, der er forsvundet. Politiet kordinerer eftersøgningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen har set 17-årige Emilie, siden hun forlod Korsør Station søndag morgen. Helikopter og hunde er sat ind for at finde hende. Men hun er endnu ikke blevet fundet.

Derfor har en større gruppe frivillige besluttet at starte en omfattende eftersøgning. Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har tidligere opfordret lokalbefolkningen i Korsør om at holde sig væk fra området, hvor politihundene forsøgte at finde frem til Emilie. Hundene skulle nemlig have arbejdsro.

Mandag ved middagstid gik endnu en helikopter på vingerne for at lede efter den forsvundne 17-årige pige. Her vil de eftersøge vandet langs Storebælt, i vandløb og søer.

80-90 frivillige har ledt efter hende i Korsør hele dagen og fortsætter også arbejdet. Den store folkelige interesse for at hjælpe i eftersøgningen får derfor politiet til at kordinere indsatsten.

Sagen ventes at overgå til lokalpolitiet i Slagelse senere på dagen, mens koordineringen af efterforskningen styres af en indsatsleder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skulle være mødt som kirkesanger søndag morgen

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi fik søndag aften hjælp fra en helikopter til eftersøgningen af en 17-årig pige, som er meldt savnet efter en bytur med nogle veninder i Slagelse lørdag aften.

Pigen skulle have været på arbejde som kirkesanger i Korsør Kirke klokken 9.30 søndag morgen, men mødte ikke op.

Derfor leder politiet med flere hundepatruljer i et større grønt område lige syd for Korsør Station, ligesom der har været en helikopter i luften for at hjælpe med eftersøgningen.

Pigens signalement

Pigen er 168 centimeter høj og beskrives som almindelig af bygning med langt brunt hår.

Hun var iført en sort langærmet cardigan med en sort blondebluse under, blå jeans og blå Adidas sko.

Politiet kan kontaktes på 114, hvis man har nogen oplysninger om, hvor pigen befinder sig.


Nyhedsoverblik