Politiet genoptager eftersøgning af Emilie med helikopter

Emilie Meng fra Korsør har været forsvundet i 10 dage. Nu genoptager politiet eftersøgningen af den 17-åirge pige med helikopter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dykkere, droner, specialtrænede hunde, betjente og flere hundrede frivillige har været ude at lede efter den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, som har været forsvundet siden søndag den 10. juli.

Men den 17-årige pige er endnu ikke dukket op. Derfor genoptager politiet nu eftersøgningen med helikopter omkring Korsør Havn og Korsør Nor.

- Nu er der gået en rum tid, siden hun er forsvundet, og derfor kigger vi de forskellige ting igennem igen, siger Marianna Roed, efterforskningsleder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Ud over en helikopter vil der være betjente i de pågældende områder.

Opgiver ikke håbet

Hos politiet erkender Marianne Roed, at håbet svinder for at finde Emilie Meng.

- Det bliver ikke nemmere, jo længere tid der går. Men vi opgiver ikke håbet, når vi ikke har fundet hende endnu, på den ene eller anden måde, siger Marianne Roed.

Muligvis set i Virklund

Forleden kom det frem, at Emilie Meng kunne være set i Horsens. Et spor der senere ikke viste sig at være korrekt. I går kom det så frem, at den 17-åirge pige var set i Virklund syd for Silkeborg.

Marianne Roed afviser dog, at der er tale om Emilie Meng. Efterforskningslederen fortæller, at man fra politiets side ikke undersøger sporene i Virklund. 


Nyhedsoverblik