Jægerne kan gemme på vigtige spor om Emilie Mengs forsvinden

Danmarks Jægerforbund opfordrer jægere, der var på bukkejagt den 10. juli, om at kontakte politiet, hvis de har oplysninger i sagen om Emilie Meng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Emilie Meng forsvandt søndag morgen den 10. juli, få dage før årets bukkejagten sluttede.

Derfor kan flere jægere have bevæget sig i området omkring Regnemarks Bakke i Borup natten til den 10. juli, hvor Emilie Mengs lig blev fundet juleaftensdag af en hundelufter.

Og ifølge Jesper Schytte, vildtplejerådgiver i Danmarks Jægerforbund, var søndag den 10. juli netop en dag, som trak mange jægere udenfor for at komme på jagt. Det betyder, at flere jægere har været i diverse jagtområder meget tidligt på morgenen for at være klar inden solopgang.

Derfor opfordrer Jesper Schytte som jæger og tidligere betjent i et opslag på Facebook, at alle jægere, der har været på jagt i området omkring Regnemarks Bakke den 10. juli, hvor Emilie Meng forsvandt, oplyser det til politiet.

quote Der er mange jægere, der kører ud meget tidligt på morgenen. Hvis bare én af de 40.000, som har været i området og har set en bil eller noget, så er det et spor

Jesper Schytte, vildtplejerådgiver i Danmarks Jægerforbund

- Der er mange jægere, der kører ud meget tidligt på morgenen. Hvis bare én af de 40.000, som har været i området og har set en bil eller noget, så er det et spor, siger Jesper Schytte til TV ØST.

Alene i Jesper Schyttes egen gruppe på Facebook er hans opfordring til jægerkollegerne blevet delt mere end 2.500 gange.

Stor jagtdag

Ifølge Jesper Schytte kan de fleste jægere huske, hvis de har været på bukkejagt den sidste søndag i sæsonen, fordi det er en stor jagtdag.

- Jeg håber min opfordring kan være med til at minde jægerne om, at de faktisk var på jagt den dag, for hvis jeg frisker deres hukommelse op og minder dem om det, vil de godt kunne huske det. For de ved godt selv, hvis de var der, siger han.

Flere henvendelser

Efter Jesper Schyttes opfordring har flere jagtfolk, der var omkring Regnemarks Bakke den morgen Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station kontaktet politiet.

- Vi er oppe på fem jægere og en lystfisker, der har tilknytning til området, som har rettet henvendelse til politiet efter jeg opfordret dem til det, og det er det, der er vigtigt i hele situationen, siger den tidligere betjent.

Det er uvist om jægerne og lystfiskerens opkald kan lede politiet videre i efterforskningen eller om de overhovedet har gjort gavn.


Nyhedsoverblik