Emilies forsvinden: Dusør er nu oppe på 100.000 kroner

En anonym donor skulle angiveligt have overført 60.000 kroner til den dusør, som familien til den forsvundne Emilie Meng samler ind til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den person, der kommer med afgørende tip i sagen om den forsvundne 17-årige Emilie Meng fra Korsør, kan blive 100.000 kroner rigere.

Indtil videre har Emilie Mengs familie udlovet en dusør på 40.000 kroner. Men ifølge BT har en anonym donor overført 60.000 kroner til familien, så dusøren nu er oppe på 100.000 kroner.

Føler med familien

Donoren har forklaret til BT, at vedkommende ikke ønsker ikke øsnker at stå frem og gerne vil forblive anonym. Personen har udelukkende doneret pengene, fordi vedkommende føler med familien.

Emilies Mengs fætter, Robin Witzner, som står bag indsamlingen til dusøren,  er meget glad for den store gestus.

- Det er virkelig stort. Jeg er blevet kontaktet af mange, der gerne vil overføre penge til dusøren, men først vil gøre det, når dusøren skal udbetales, men her vil personen bare overføre pengene med det samme. Så det er ret overvældende, siger han til BT.

Emilie Meng blev sidst set 10. juli klokken 04:00 om morgenen ved Korsør Station.


Nyhedsoverblik