Emilie Meng er fundet dræbt

Den unge teenager, som forsvandt i juli i år, er juleaftensdag blevet fundet død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 18-årige Emilie Meng fra Korsør er blevet fundet død.  Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Emilie Meng blev fundet juleaftensdag omkring klokken 16.00 i et vådområde ved Regnemarks Bakke i Borup nær Ringsted.

Politiet har lige siden arbejdet på stedet, men Retsmedicinsk Institut kunne først fastslå søndag aften, at der var tale om Emilie Meng, der forsvandt den 10. juli efter en bytur med sine veninder.

quote Fundet åbner for nogle helt nye efterforskningsmuligheder. Vi ved nu, at Emilie er fundet langt fra sit hjem

Kim Kliver, politiinspektør 

Ifølge pressemeddelelsen er Emilie Mengs familie underrettet.

Åbner for nye efterforskningsmuligheder

- Fundet åbner for nogle helt nye efterforskningsmuligheder. Vi ved nu, at Emilie er fundet langt fra sit hjem, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

TV ØST sender live fra pressemødet her på hjemmesiden og på Facebook fra politistationen i Vordingborg klokken 20.30.

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi skriver i en pressemeddelelse, at det tyder på, at liget har ligget i søen i flere måneder.  

Foretog flere ransagninger

Politiet har også foretaget flere ransagninger.

En ransagning i slutningen af oktober kom i stand, efter at nogle naboer havde meldt to beboere til politiet. Anmelderne havde aflyttet adressen, og de mente at have hørt lyde fra en indespærret person.

Politiet fandt ikke noget, og de to beboere fra Korsør har siden krævet erstatning for ransagningen i oktober og flere andre, som politiet foretog i forbindelse med efterforskningen. De kræver tilsammen 150.000 kroner i erstatning.


Nyhedsoverblik