Deltager i fakkeltog: Man kan ikke sætte ord på det

Jeanett Richard fra Korsør var med i fakkeltoget for Emilie Meng i Korsør torsdag aften. Hun var meget rørt over det store fremmøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var fantastisk.

Sådan beskriver Jeanett Richard fra Korsør det fakkeltog, der var arrangeret i Korsør torsdag aften til minde om Emilie Meng.

Ifølge politiet deltog et sted mellem 3.500 og 4.000 mennesker.

- Da vi gik fra stationen og ud mod Lidl og den vej, stod jeg i midten, og der var bare fakler hele vejen til begge sider. Det var fantastisk. Bare det, at hun blev mindet, det var stort, det kan man slet ikke sætte ord på, siger Jeanett Richard til TV ØST.

quote Bare det, at hun blev mindet, det var stort, det kan man slet ikke sætte ord på

Jeanett Richard , Korsør

Hvorfor var det vigtigt for dig at deltage i det?

- Emilies mor er en af mine kollegaer, så det var naturligt for mig. Selvfølgelig skulle jeg være en del af det, fortæller Jeanett Richard og fortsætter:

- Det har været et rigtig, rigtig godt arrangement, som jeg er glad for, jeg har støttet op om.

Flot fremmøde

To andre korsoranere, Hanne og Lasse Nielsen fulgte begivenheden på tv.

- Jeg synes simpelthen, det var så flot. Jeg kan næsten ikke finde ord for det. Folk kom jo fra nær og fjern. Det var simpelthen så rørende, fortæller Hanne Nielsen.

quote Folk kom jo fra nær og fjern. Det var simpelthen så rørende.

Hanne Nielsen, Korsør

Den store opbakning til mindeoptoget gjorde også indtryk på hendes mand:

- Jeg synes, man er meget rørt over det, og jeg synes, det er utroligt, at så mange mennesker tropper op og viser deres sympati og empati for familien. Jeg ved godt, det ikke hjælper dem, men på en eller anden måde giver det måske et eller andet, siger Lasse Nielsen.


Nyhedsoverblik