Tidsplanen for den ny Storstrømsbro trues igen af yderligere forsinkelser

Et helt centralt element til den ny Storstrømsbro er forsinket med seks måneder, og corona har skabt yderligere benspænd, fortæller bygherre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byggeriet af den ny Storstrømsbro er allerede forsinket med et år i forhold til den oprindelige tidsplan – og selvom der så sent som i efteråret 2020 blev lagt en ny tidsplan, så har vinteren og foråret 2021 skabt nye udfordringer.

- Buen er godt spændt op, siger Niels Gottlieb om den nuværende situation for tidsplanen.

Han er projektchef på byggeriet for Vejdirektoratet, der er bygherre for den i alt fire kilometer lange vej- og jernbanebro mellem Masnedø og Falster, der efter planen skal stå klar om godt to år.

quote Der har været udfordringer i løbet af vinteren og tidsplanen er presset

Niels Gottlieb, projektchef, Storstrømsbroen

- Der har været udfordringer i løbet af vinteren og tidsplanen er presset. Corona har også stadigvæk haft en indflydelse. Det har været svært at få folk til projektet, og der har været vanskeligheder med at få materialer til projektet, forklarer Niels Gottlieb videre.

Det er det italienske konsortium SBJV, Storebælt Bridge Joint Venture, der står for at bygge broen for Vejdirektoratet.

SBJV indgik i juni 2020 aftale med danske Rambøll om at forestå store dele af den udestående detailprojektering – altså det dimensionerings-, beregnings- og tegnearbejde, som broen bygges efter.

- Det forventes, at denne forstærkning af entreprenørens rådgiverhold vil bidrage til en hurtigere projekteringsproces og dermed begrænse yderligere forsinkelser forårsaget af manglende projekteringskapacitet, lød det i en orientering til forligskredsen for broen i november 2020.

Niels Gottlieb, projektchef på Storstrømsbroen for Vejdirektoratet, forklarer at tidsplanen for den nye bro er presset. Det er blot et halvt år siden, åbningsdagen blev udskudt med seks måneder.
Niels Gottlieb, projektchef på Storstrømsbroen for Vejdirektoratet, forklarer at tidsplanen for den nye bro er presset. Det er blot et halvt år siden, åbningsdagen blev udskudt med seks måneder. Foto: Vejdirektoratet

Men forsinkelserne er endnu ikke afhjulpet, lader Niels Gottlieb forstå.

- Entreprenørens projektering har været væsentlig mere omfattende og derfor taget meget længere tid end forventet. Selvom entreprenøren har skiftet rådgiver i sommeren 2020, begrænser den forsinkede projektering stadig fremdriften af anlægsarbejderne.

Fundament seks måneder forsinket

På nuværende tidspunkt er der ikke officielle meldinger om, at man har behov for at udsætte deadline for at lade de første biler passere broen i slutningen af 2023 nok en gang.

- Jeg kan ikke sige, om vi ændrer åbningstidspunktet, understreger Niels Gottlieb.

Men meget skal endnu gå op i en højere enhed, lader projektchefen forstå.

- Hele covid-situationen har presset tidsplanen (yderligere, red.), siger han og tilføjer:

- Der er stadig masser af ting, der skal være på plads. Vi er endnu ikke begyndt på de virkeligt vanskelige arbejder med støbning af pylon og montage af de kæmpestore brodragere ude over Storstrømmen.

- Vi ved endnu ikke, om vi støder på uforudsete tekniske udfordringer.

På den ny Storstrømsbro skal vej og jernbane bæres over sejlrenden af en 100 meter høj pylon. Fundamentet skulle have været på plads i marts, men forventes først på plads til september.
På den ny Storstrømsbro skal vej og jernbane bæres over sejlrenden af en 100 meter høj pylon. Fundamentet skulle have været på plads i marts, men forventes først på plads til september. Foto: Vejdirektoratet

Den 100 meter høje pylon er et helt centralt del af broen, i det den fører vej og jernbanen hen over sejlrenden.

Læs også
Lastbiler i pendulfart - 150 læs beton bliver til fundament på Storstrømsbroen
Læs også
Lastbiler i pendulfart - 150 læs beton bliver til fundament på Storstrømsbroen

Ifølge tidsplanen skulle det store fundament til pylonen have været på plads midt i Storstrømmen allerede i marts måned – men denne står fortsat på kajen af anlægshavnen på Masnedø. Og det kommer den til at gøre et godt stykke tid endnu.

- Den kommer først ud efter sommerferien i starten af september. Entreprenørens nye rådgiver har påpeget nogle ændringer til jern-armeringen i betonen, imens de var ved at bygge. Og det har skabt noget forsinkelse. Og det har ikke skullet forsinkes særligt meget, før hele operationen bliver skubbet, forklarer projektchefen.

For den specialbyggede pram, der skal bruges til at sejle fundamentet på plads i sejlrenden, skal bookes “lang tid i forvejen”.

- Man kan ikke bare rykke det 14 dage – men det ligger hos hos entreprenøren, siger Niels Gottlieb.

Corona giver benspænd

Helt aktuelt er støbearbejdet af den første brodrager ud fra Falsters nordkyst senest blevet udskudt med godt to uger. Tilbage i den oprindelige tidsplan skulle denne del af broen have været udført i starten af året.

Som TV2 ØST tidligere har kunnet fortælle, er der tale om et meget stort stillads, som skal bære støbeformen til de første brofag. Alt skal stå meget nøjagtigt, for at støbeformen til brodrageren bliver holdt på rette plads.
Som TV2 ØST tidligere har kunnet fortælle, er der tale om et meget stort stillads, som skal bære støbeformen til de første brofag. Alt skal stå meget nøjagtigt, for at støbeformen til brodrageren bliver holdt på rette plads. Foto: Mika Hänninen - TV2 ØST

- Vi havde regnet med, at vi kunne støbe den første støbning af første brofag mandag i sidste uge. Det er blevet udsat til næste uge, forklarer projektchefen, som oplyser, at en række tekniske tilpasninger i første omgang har været skyld i, at betonkanonerne måtte blive i garagen – og nu afventer man i stedet for endelig godkendelse af det 200 meter lange og 10-15 meter høje stillads, som bærer hele støbeformen til den kommende brodrager.

Men en af de personer, der skal forestå den endelige godkendelse af det stillads, har haft svært ved at komme frem:

- Han skal rejse ind fra Italien, og hvis man så flytter bare en dag – så inden man har fået nye flybilletter og corona-pas, så bliver en dag hurtigt til en uge.

Læs også
Little Italy i Vordingborg: Mød italienerne, der bygger den nye Storstrømsbro
Læs også
Little Italy i Vordingborg: Mød italienerne, der bygger den nye Storstrømsbro

Det er bunden af den første brodrager, som skal støbes først, inden siderne og til sidst det låg – altså brodækket – hvor vej og jernbane skal køre, støbes på stedet.

- Det er en del af et større projekt, som kommer til at køre hen over hele sommeren, forklarer Niels Gottlieb.

Stilladsets på Falster-siden er bygget op af 489 tårne, på 3000 stilladsben inden for en tolerance på 5 millimeter. 50-60 medarbejdere står for at bygge det stillads.
Stilladsets på Falster-siden er bygget op af 489 tårne, på 3000 stilladsben inden for en tolerance på 5 millimeter. 50-60 medarbejdere står for at bygge det stillads. Foto: Mika Hänninen - TV2 ØST

Det er de to første brodragere ud fra kysten, som støbes på stedet – på fagsprog kaldet in-citu-byggeri – de følgende 44 brofag skal bygges på den nye fabrik på Masnedø og herefter sejles ud på plads, inden de løftes op og sættes på plads i forlængelse af det forstøbte brodæk.

Hos SBJV ønsker pressetalsmand Christian Lemvigh ikke at kommentere situationen omkring tidsplanen og de genvordigheder, der har været de seneste måneder, men lader forstå, at "corona ikke har bidraget positivt" til de seneste 12-14 måneders arbejde på byggeriet.


Nyhedsoverblik