Ekstraordinær varme: Søstre fra Slagelse dyrker vandmeloner i baghaven

To søstre fra Slagelse har formået at dyrke ni vandmeloner ude i deres baghave. Det skyldes det varme sommervejr, der har været i Danmark.

Tema: Den lange sommer-tørke i 2018
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når vi køber vandmeloner er de som regel fra Spanien eller Italien, men med de seneste måneders sommervarme har det været muligt at dyrke vandmeloner udendørs.

Det har to søstre fra Slagelse bevist.

I foråret fik Wafia og Mimi El-Habet på henholdsvis syv og 11 år ideen om, at de ville dyrke vandmeloner. De tørrede først melonkernerne i tre dage, før de blev lagt i jorden.

quote Det er simpelthen ekstraordinært i år, ved at vi har den varme, vi har

Benjamin Christiansen, gartner

Og på grund af den varme sommer har forsøget båret frugt.

- Jeg synes, det er meget sejt, at de sådan er vokset ud. Det, synes jeg, er meget fedt, siger Wafia El-Habet.

- Det har jeg ikke set før her i Danmark.

Ni store meloner

Det er også særligt, at melonerne har kunnet gro sig store uden for, lyder det fra gartner Benjamin Christiansen.

- Det er simpelthen ekstraordinært i år, ved at vi har den varme, vi har – som vi har haft de sidste tre måneder.

I alt er det lykkes pigerne at gro ni vandmeloner, som forventes at være helt modne om 14 dage. 

Med temperaturer på omkring 30 grader så minder det mest om mere sydlandske himmelstrøg her i Danmark. I Slagelse lugter det lidt af Spanien. Her er det lykkedes to søstre at gro ni store vandmeloner i baghaven. Noget som normalt er nærmest umuligt i den danske sommer.