Spar Lolland skal af med 46 medarbejdere

Efter halvanden måned under Jyske Bank må Spar Lolland sige farvel til 46 medarbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

46 medarbejdere i Spar Lolland skal se sig om efter andet arbejde. Jyske Bank, der overtog den krakkede sparekasse i januar, har brugt halvanden måned på at danne sig et overblik over aktiviteterne.

I starten af marts meddelte banken, at afdelinger på Sjælland, Lolland og Falster ville blive lagt sammen efter overtagelsen af Spar Lolland, og nu er Jyske Bank altså nået frem til, at 46 medarbejdere skal afskediges.

Bliver tilbudt genplacering

I en pressemeddelelse skriver banken, at medarbejderstaben bliver reduceret med 66 ansatte i alt. I perioden siden overtagelsen af Spar Lolland har nogle medarbejdere selv valgt at sige op, mens der er indgået pensionsaftale med andre, og 46 altså er blevet fyret.

De 46 vil blive tilbudt et genplaceringsforløb via konsulentfirmaet AS3, lyder det fra banken.


Nyhedsoverblik