Fakta om lovindgrebet

Her kan du se, hvad regeringens lovindgreb i lærerkonflikten foreløbigt betyder:

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
  • Lærernes nye arbejdstidsregler ligner dem, der gælder andre faggrupper i det offentlige.
  • Dog kommer særlige værnsregler til at gælde for at skabe forudsigelighed i læreres arbejdsdag.
  • Lærerne har i dag en årsnorm, så de typisk arbejder mere end 37 timer om ugen mod at have flere fridage end andre. Årsnormen fastholdes, fordi deres arbejdstid i sagens natur er koncentreret i skoleårets 38 til 40 uger.
  • 60-års-reglen udfases - dog er reglen uændret for lærere, der er fyldt 57 år pr. 31. juli 2013.
  • Lærere i alderen 50 til 56 år pr. 31. juli 2013 har - når de fylder 60 år - ret til at gå ned i arbejdstid mod tilsvarende lønnedgang. Det kan de gøre i op til 175 timer om året. For lærere, der ikke er fyldt 50 år pr. 31. juli 2013, bortfalder 60-års-reglen.
  • Der gives lønkompensation for udfasning af 60-års-reglen på knap 300 millioner kroner. Kompensationen vil ikke påvirke lønstigningerne for andre offentlige medarbejdergrupper, da den holdes uden for den såkaldte reguleringsordning.
  • For den enkelte lærer betyder dette en lønstigning på 3300 til 4200 kroner årligt.
  • Der afsættes en milliard kroner i 2012-2020 til efteruddannelse ud over de penge, som allerede er sat af til formålet i kommunerne.
  • Lærernes Centralorganisation inviteres til at deltage i et udvalg, som skal opstille pejlemærker for, hvordan man lokalt bedst udmønter midlerne.
  • Skolelederne får fuld ledelsesret, hvilket betyder et opgør med lærernes arbejdstidsregler.
  • Indgrebet ventes hastebehandlet i folketinget, så eleverne kan vende tilbage i skole på mandag, og de nye arbejdstidsregler kan træde i kraft 1. august 2014.

Kilde: /Ritzau/

Se lovforslaget her.

 


Nyhedsoverblik