Mor smittet med coronavirus: - Hypen har været gigantisk i lokalsamfundet

Rikke Højland og hendes mand Søren Højland er smittet med coronavirus efter en skiferie i Østrig. Symptomerne har mindet om influenzasymptomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rikke Højland fra Udby ved Vordingborg har fået konstateret en virus. Den som alle taler om, Covid-19.

- Jeg har de helt klassiske influenzategn, ondt i led og muskler, feber, dvask, hovedpine, fortæller hun.

Symptomerne er kommet efter, at Rikke Højland og hendes mand, Søren Højland kom hjem fra en skiferie i Sankt Anton am Arlberg i sidste uge.

quote Først havde jeg det varmt, så havde jeg det koldt, og så fortsatte det bare

Rikke Højland, Udby

Parret kom hjem torsdag morgen, hvor deres to piger samt Rikke Højlands forældre lå og sov.

På dette tidspunkt havde parret ingen symptomer, og da hendes forældre og parrets piger vågnede, fik de alle sammen store kram.

Men dagen efter, mens både Rikke Højland og hendes mand var på arbejde, begyndte hun af få symptomer.

- Først havde jeg det varmt, så havde jeg det koldt, og så fortsatte det bare, siger hun.

Sendte begge piger i skole 

Lørdag ringede Rikke Højland til lægevagten, som sagde, at de ikke kunne gøre noget, da Østrig ikke er på listen over lande, der frårådes rejser til.

Søndag fik hendes mand også symptomer, og de ringede igen til lægevagten.

- Men de sagde, at Østrig ikke er på listen, og vi kunne ikke blive testet, da vi ikke betragtes som at være i risikozonen, siger Rikke Højland.

c856df3f-8111-4346-8945-240433d12d42-67360-000024545ca30232.jpg
Læs også
Folk stormer supermarkeder efter nye coronatiltag
c856df3f-8111-4346-8945-240433d12d42-67360-000024545ca30232.jpg
Læs også
Folk stormer supermarkeder efter nye coronatiltag

Parret havde ellers på fornemmelsen, at det kunne være coronavirus, de havde fået.

- Vi tænker, at sandsynligheden er mega stor, eftersom de østrigske skisportssteder kun ligger 50 kilometer fra Norditalien, siger Rikke Højland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Onsdag lukkede Vordingborg Kommune Svend Gønge Skolen, fordi Rikke Højland og hendes mand havde coronavirus, og deres ene datter viste mulige symptomer på samme virus.
Onsdag lukkede Vordingborg Kommune Svend Gønge Skolen, fordi Rikke Højland og hendes mand havde coronavirus, og deres ene datter viste mulige symptomer på samme virus. Foto: Google Street View

Mandag sendte Rikke Højland og hendes mand begge piger i skole, da pigerne ikke havde nogle symptomer. Den ene går på Svend Gønge Skolen i Lundby, og den anden går på Præstø Privatskole.

I mellemtiden kom Østrig på Udenrigsministeriets liste over højrisikolande. Dermed kunne Rikke Højland og hendes mand blive testet for coronavirus. Samtidig rådede familiens læge dem til at hente børnene fra skole.

- Jeg informerer selvfølgelig de to skoleledere om, at pigerne kan være smittede, og så holdt vi ellers bare tæt kontakt derfra, fortæller Rikke Højland.

Kommune lukkede to skoler

Tirsdag middag blev Rikke Højland og hendes mand endelig bedt om at tage til Hvidovre Hospital for at blive testet. Svaret fik de onsdag formiddag - begge var blevet smittet med coronavirus.

Cirka samtidig fik parrets ældste datter Kristine på 11 år en lille smule hovedpine og lidt feber. Derfor valgte Vordingborg Kommune at lukke hele Svend Gønge Skolen - det vil sige både afdelingen i Lundby og den i Bårse. 

quote Allerede fra vi fik symptomerne, gik vi i behørig afstand af andre

Rikke Højland, Udby

- Det havde heller ikke været nødvendigt, hvis ikke det var fordi, vi havde haft hele Lundby-afdelingen inde og se teater i mandags, hvor eleven var i skole. Det vil sige, eleven har både været sammen med eleverne fra Lundby og fra Bårse, fortalte skoleleder Bjørn Haldur til TV2 ØST onsdag aften.

Rikke Højlands første reaktion var, at lukning virker som en drastisk konsekvens.

- Det var voldsomt, tænkte jeg, på et ikke-bekræftet tilfælde, siger hun.

Når Præstø Privatskole ikke blev lukket, handler det om, at datteren, Amalie Højland på ni år, som går på Præstø Skole, ikke har udvist nogen symptomer.

- Da jeg talte med Styrelsen for Patientsikkerhed, fik jeg at vide, at man kun kan smitte 48 timer før de første symptomer, og da hun slet ikke har haft nogle symptomer, kan hun ikke have smittet nogen, fortæller Rikke Højland.

Patient nul i lokalsamfundet

Hele det faktum at Rikke og Søren Højland blev syge efter en skiferie, skulle testes for coronavirus, og at Svend Gønge Skolen måtte lukke onsdag, har givet en hel del opmærksomhed.

- Vi er jo på en måde patient nul på Svend Gønge Skolen, patient nul på Præstø Privatskole og patient nul i min virksomhed og patient nul i lokalsamfundet, ik? Så hypen har været gigantisk, siger Rikke Højland.

quote Hypen har været gigantisk

Rikke Højland, Udby

20 personer er på nuværende tidspunkt i karantæne, efter at have været i kontakt med Rikke Højland og hendes mand. Det tæller blandt andet Rikke Højlands kolleger og hendes forældre, som fik et kram, da Rikke og hendes mand kom hjem fra skiferien.

- Men allerede fra vi fik symptomerne, gik vi i behørig afstand af andre. For eksempel i mandags, da jeg skulle køre børnene i skole, der gik jeg ikke med ind på skolerne. Jeg tænkte, der er ikke grund til at udsætte skolen for mere end højest nødvendigt, fortæller Rikke Højland.

De fleste har skrevet og sagt god bedring til Rikke Højland og hendes mand, men der har også været en del, der har spurgt klarer I den og er I okay?.

20200311-222058-l_16mb.jpg
Læs også
Du skal ikke melde til politiet, hvis du kender en coronasmittet
20200311-222058-l_16mb.jpg
Læs også
Du skal ikke melde til politiet, hvis du kender en coronasmittet

- Men altså, vi føler os ikke ret syge. Først var det en almindelig influenza, og nu er det en lille let forkølelse.

- Jeg ville være taget på arbejde i tirsdags, hvis ikke det var fordi, hele verden var gået amok, og vi skulle testes, siger Rikke Højland.

Mystisk smitte

Hvordan Rikke Højland og hendes mand er blevet smittet i St. Anton forbliver nok et mysterium. For de fem andre, som de var afsted med på skiferie, har ingen symptomer på noget.

- Om det er en tjener, eller det er fra et af de der afterskisteder, hvor man står tæt, det ved jeg ikke, siger Rikke Højland.

img_0311.jpg
Læs også
Flere end 300 ansatte i Region Sjælland sendes hjem
img_0311.jpg
Læs også
Flere end 300 ansatte i Region Sjælland sendes hjem

- Men jeg kan ikke lige se, hvorfor vi er blevet smittet, og de andre fem ikke er, for vi har lavet det samme.

Sundhedspersonale har i dag fortalt Rikke Højland og hendes mand, at de kan forlade deres hus ti dage efter de første symptomer, viste sig. 

Døtrene, Amalie og Kristine vil ikke blive testet. Efter de mange smittetilfælde i Danmark, er der simpelthen kun ressourcer til at teste syge, der kræver hjælp.


Nyhedsoverblik