Beredskabsstyrelsen lukker portene - værnepligtige må ikke gå ud i byen eller tage hjem

Værnepligtige i hele landet hos Beredskabsstyrelsen har fået besked på at blive på kasernerne. Det sker for at undgå corona-smittespredning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

79 værnepligtige på beredskabsstyrelsens kaserne i Næstved fik i går besked om, at de frem til og med søndag ikke må gå ud i byen eller tage hjem.

quote De var selvfølgelig ikke nødvendigvis lykkelige, men efter statsministerens pressemøde i går aftes, har der været forståelse

Niels Jørgen Mikkelsen, første vagthavende, Beredskabsstyrelsen Næstved

Samme besked er givet til deres omkring 325 kolleger i resten af landet. På beredskabs-lingo har man besluttet at gør det, som hedder at lukke portene.

Portene lukkes dog ikke i fysisk forstand, men de menige skal blive på kasernen. Tiltaget handler om at forebygge imod smitte af corona, fortæller Lars Høg Schou, operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

- Ligesom når der er storm, så gør vi det, der med et populært udtryk hedder at lukke portene for at opretholde beredskabet, så vi kan rykke ud med fuld styrke. I dette her tilfælde handler det om at forebygge, at vi ikke bliver smittede ved at gå ud i byen eller forsamlinger og derved risikerer at store dele af personalet skal sendes i karantæne, forklarer han.

Skal være beredte

Tiltaget har således ikke direkte noget at gøre med den verserende storm over landet. Men det er netop den slags situationer, som Beredskabsstyrelsen skal være i stand til at håndtere, selvom resten af landet er lukket delvist ned.

- Beredskabsstyrelsen i Næstved var senest i går med ude at assistere ved en stor brand nær Præstø. Alle de opgaver er der stadig, og skal løftes. Dertil kan der komme ting i forbindelse med covid-19, påpeger Lars Høg Schou.

Brand Bækkeskov
Læs også
Halmlade står i flammer ved gammelt gods
Brand Bækkeskov
Læs også
Halmlade står i flammer ved gammelt gods

På nuværende tidspunkt har Beredskabsstyrelsen ikke opgaver, der har direkte noget at gøre med myndighedernes tiltag for forebyggelse mod corona-smitte.

- Vores opgave kan blive, hvis andre dele af beredskabet bliver udtyndet, syge eller sendt i karantæne. Så kan vi forskyde enheder rundt i landet eller hjælpe med opsætning af karantænefaciliteter eller distribuere ting i sundhedssektoren, siger Lars Høg Schou.

Han understreger, at der på nuværende tidspunkt alene er tale om eksempler på opgaver, som Beredskabsstyrelsen vil kunne løfte.

Handler om at være robuste

På kasernen i Næstved blev onsdagens nyhed i første omgang modtaget med skepsis blandt de værnepligtige, fortæller første vagthavende Niels Jørgen Mikkelsen til TV2 ØST:

- De var selvfølgelig ikke nødvendigvis lykkelige, men efter statsministerens pressemøde i går aftes har der været forståelse for, der ikke var noget galt i at lukke portene.

Han erindrer ikke, at der nogensinde skulle være værnepligtige, som trods protester, har valgt at forbryde sig imod ledelsens ordrer om at blive indenfor portene. En gerning som i yderste konsekvens vil kunne koste en politianmeldelse.

Ifølge den vagthavende varetager Beredskabsstyrelsen mange opgaver, de ikke kender på forhånd – herunder også aftaler med Sundhedsstyrelsen. Derfor må alle forholdsregler nødvendigvis tages for at opretholde styrken:

- Nu kommer der også lidt blæsevejr ind over landet, så det gælder om vi er så robuste som muligt, siger Niels Jørgen Mikkelsen.

Blæst
Læs også
Kraftigt blæsevejr vender tilbage denne uge
Blæst
Læs også
Kraftigt blæsevejr vender tilbage denne uge

I første omgang er portene lukket frem til og med søndag.


Nyhedsoverblik