Vaccinestatus fra regionen: - Det svære er at skaffe nok

Det går godt med vaccinationerne i Region Sjælland, lyder meldingen fra Region Sjælland efter den første vaccinationsrunde på plejehjem blev afsluttet fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det går godt - og rigtig mange patienter er blevet vaccineret.

Sådan er status fra direktøren for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, Trine Holgersen, efter regionen fredag aften klokken 18.00 vaccinerede den sidste fra første runde på plejecentrene.

quote Vi fortsætter med at vaccinere udsatte sårbare ældre, der bor i eget hjem i næste uge

Trine Holgersen, direktør, Det Nære Sundhedsvæsen

Faktisk kunne endnu flere patienter blive vaccineret nu, hvis der ellers var vacciner nok at få, oplyser hun.

- I alt 5.432 er vaccineret på plejecentrene. Her mangler dog dem, som har været smittet med coronavirus eller har været tæt på nogen med covid-19 - eller som måske var indlagt, da vi kom forbi. Dem skal vi samle op på nu - og så starter vi jo anden runde af vaccinationerne præcist 21 dage efter, de første prik blev uddelt den 27. december, siger Trine Holgersen til TV2 ØST.

Hun oplyser logistikken omkring vaccinerne var det, som regionen på forhånd var mest bekymrede for - men det er gået godt med håndteringen af de skrøbelige vacciner, der helst skal opbevares ved minus 70 grader i en fryser, oplyser hun.

- Vi havde lagt en detaljeret plan for, hvordan vi ville gennemføre det - og det er kørt rigtig godt, fortæller hun.

VIDEO: Sådan her så det ud, da beboerne på Sejerø Ældrehjem blev vaccineret torsdag i denne uge.

Rørende scener på plejecentre

Trine Holgersen oplyser, at der har været meget rørende scener på plejecentrene, når folk er blevet vaccineret.

- Især den første dag var der nogle, der mødte op i jakke og slips - og hvor vi skulle bruge lidt tid på at klæde borgeren af, så han kunne blive vaccineret. Men der var generelt store forventningerne til vaccinen - og vores tilbagemeldinger fra vores kolleger i det kommunale regi og fra de praktiserende læger er, at mange virkelig har ventet på de her vacciner med længsel.

Læs også
Ældre på Sejerø fik vaccinen: - Han er også skidegod til at stikke, ham lægen
Læs også
Ældre på Sejerø fik vaccinen: - Han er også skidegod til at stikke, ham lægen

Region Sjælland åbnede i denne uge også op for de første borgere udenfor sundhedsvæsenet og plejehjemmene kunne blive vaccineret.

- Vi har oprettet fem vaccinecentre her i regionen, og vi fortsætter med at vaccinere udsatte sårbare ældre, der bor i eget hjem i næste uge, når vi får flere vacciner hjem, siger hun.

Hun understreger, at Region Sjælland følger de nationale vejledninger og prioriteringer til vaccinen. Det vil sige, at borgere kan booke en vaccine, når de ellers er blevet inviteret til at gøre det via et brev i e-Boks eller i deres postkasse.

Læs også
Gita er i risikogruppen og har nu fået den første dosis vaccine: - Jeg er glad og lykkelig
Læs også
Gita er i risikogruppen og har nu fået den første dosis vaccine: - Jeg er glad og lykkelig

Klar til massevaccination

Trine Holgersen siger, at Region Sjælland nu er ved at forberede sig til at kunne komme til at vaccinere omkring 15.000 borgere om dagen fra midten af februar.

- Vi vaccinerer alle dem, vi kan. Lige nu venter vi bare på, at der kommer endnu flere vacciner til Region Sjælland, siger hun.


Nyhedsoverblik