Undgå at blive smittet - snart kan du tage til lægen hjemme fra sofaen

For at mindske risikoen for at blive smittet med covid-19 har Region Sjælland nu hasteindført borgernes mulighed for videokonsultation med lægen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle praktiserende læger i Region Sjælland får nu mulighed for at tilbyde deres patienter en smittefri konsultation over telefonen.

De sidste tests på systemet er i fuld gang, og det forventes, at systemet kan tages i brug i denne uge.

quote Vi kan selvfølgelig ikke stikke hænderne ud gennem skærmen og trykke og mærke på patienten. Men vi kan meget med vores øjne

Camilla Høegh-Guldberg, formand, PLO Sjælland

En af de læger, der lige nu tester app'en Min læge, er Anette Houmand, der er praktiserende læge i Slagelse. Forud for testen har hun i fem dage afprøvet virtuelle konsultationer via en anden it-løsning, og erfaringerne er positive.

- Patienterne er glade for det. Vi begynder nu at få kontakt med mennesker, der føler, at de har åndenød og symptomer på coronasmitte. Jeg spørger ind til deres symptomer, og hvis de ikke er alment dårlige, skal de blive hjemme og gå i karantæne. Når patienten har haft kontakt, så er de mere trygge. Det giver også mig en bedre sikkerhed, end hvis konsultationen kun er i telefonen, fortæller Anette Houmand.

Vi kan meget ved videokontakt 

Det er De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Region Sjælland, der sammen har besluttet at sætte turbo på brugen af virtuelle konsultationer.

- Her og nu er det vigtigt, for det gælder om at have så få patienter som overhovedet muligt i venteværelserne, så færrest muligt bliver smittet, så vi er i fuld gang med en lyntest af app'en, så vi hurtigst muligt kan komme på og bruge de virtuelle konsultationer. Alle er ved at sætte udstyret op, fortæller Camilla Høegh-Guldberg, der er formand for PLO Sjælland.

Meny Kalundborg
Læs også
Fem gode råd - undgå at få coronavirus med hjem fra supermarkedet
Meny Kalundborg
Læs også
Fem gode råd - undgå at få coronavirus med hjem fra supermarkedet

I løbet af denne uge får patienter altså mulighed for at kontakte lægen i app'en Min Læge via deres telefon, iPad eller computer.

- Det kan være forældre, der gerne vil have os til at kigge på et barn med asmatisk bronkitis. Eller det kan være en ældre borger med KOL. Vi kan selvfølgelig ikke stikke hænderne ud gennem skærmen og trykke og mærke på patienten. Men vi kan meget med vores øjne. Der er nogle ting, vi kigger efter, nogle faresignaler, og vi kender patienterne, siger Camilla Høegh-Guldberg.

Se her, hvordan du bruger app'en Min Læge, som de praktiserende læger i løbet af denne uge vil tage i brug. 

Grafik: Lonni Haugaard

Beslutningen om at hasteindføre brugen af de virtuelle konsultationer i regionens lægepraksisser gav travlhed i pakkeafdelingen hos ComputerSalg i Borup i sidste uge. Der landede ordren fra Region Sjællands regionshus i Sorø med bestillingen på 474 pakker med teknisk udstyr til alle de praktiserende læger i Region Sjælland.

- Vi mener det alvorligt, og vi skal tage nogle hurtige skridt for at kunne bidrage til, at borgerne kan holde afstand. På den her måde kan børnefamilien få tjekket op på eksempelvis skoldkopper uden at skulle sidde i et venterum og blive udsat for smitte, siger Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland.

- Vi vil gerne gøre det nemmere og skabe trygge rammer for borgerne og også lægerne og deres personale. Jeg oplever en stor vilje fra de praktiserende lægers side og håber, at alle kan tilbyde det så hurtigt som muligt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Alle praktiserende læger har modtaget en pakke med teknisk udstyr, så de kan tilbyde deres patienter virtuelle konsultationer. Udstyret består af et web-kamera, et headset, og et usb-stik.
Alle praktiserende læger har modtaget en pakke med teknisk udstyr, så de kan tilbyde deres patienter virtuelle konsultationer. Udstyret består af et web-kamera, et headset, og et usb-stik. Foto: Jacob Vind / Region Sjælland

Det tekniske udstyr består af et web-kamera, et headset og et usb-stik, som lægen sætter ind i sin computer og aktiverer. Hver læge har fået i gennemsnit to kit, fordi der ofte også er knyttet en sygeplejerske til klinikken, der også kan bruge udstyret.

Regionen har brugt en million kroner på it-udstyret.  

- Man kan altid drøfte, hvem der skal finansiere hvad, og her støtter vi altså de private praksisser, fordi vi gerne vil investere i vores læger, og det her er en investering i samarbejdet. Muligheden for virtuelle konsultationer er i forvejen en vigtig del af vores strategi for det nære sundhedsvæsen, Så det her er godt i forhold til covid-19-situationen netop nu, men også godt for tiden efter corona, siger Heino Knudsen.

dennis_ved_computer_.jpg
Læs også
Corona lukker misbrugsbehandling - Dennis bruger mindfulness til at undgå tilbagefald
dennis_ved_computer_.jpg
Læs også
Corona lukker misbrugsbehandling - Dennis bruger mindfulness til at undgå tilbagefald

- Det her er bestemt en rigtig god ide. På sigt vil det være en vare på lige fod med alle andre muligheder hos den praktiserende læge. Men nu og her er det en helt særlig situation og et enormt godt redskab for at sikre behandling under de givne forhold. Jeg tror endda, at det har endnu større betydning nu, end det vil få på længere sigt, siger Camilla Høegh-Guldberg.

Der er taget højde for datasikkerheden i kontakten mellem læge og patient, og al kontakt i Min Læge-appen er krypteret. 


Nyhedsoverblik