Tyskland ophæver kontrol ved grænsen til Danmark 15. juni

Grænsekontrol vil blive ophævet ved tyske grænser til Schweiz, Frankrig, Østrig og Danmark den 15. juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tysklands indenrigsminister siger, at grænsekontrollen ophæves til Danmark, Schweiz, Frankrig og Østrig den 15. juni. Det skriver Reuters. Det gælder imidlertid først fra klokken 23.59, det vil sige reelt fra tirsdag den 16. juni.

- Grænsekontrollen vil blive ophævet ved grænserne til Schweiz, Frankrig, Østrig og Danmark den 15. juni, siger indenrigsminister Horst Seehofer.

Han tilføjer, at den tyske forbundsregering vil tage beslutningen op til fornyet overvejelse, hvis coronakrisen forværres.

- Fra den kommende tirsdag vil situationen i vid udstrækning atter være normal ved de tyske landegrænser. EU-borgere og schweizere vil derefter uhindret - uden kontrol og uden karantæneregler - kunne rejse ind i Tyskland, siger Seehofer, som onsdag orienterede forbundsregeringen om de planlagte ændringer.

Stadig regionale restriktioner

I næsten alle de tyske delstater er der stadig gældende forpligtelser om en karantæne ved indrejse fra lande, hvor der er registreret over 50 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i de syv dage, som er gået forud for indrejsedagen.

Dette har været tilfældet i Sverige i den seneste uge.

Læs også
Turistbranche jubler over grænseåbning til Tyskland: - Det er rigtig godt for sommerhusejere
Læs også
Turistbranche jubler over grænseåbning til Tyskland: - Det er rigtig godt for sommerhusejere

Seehofer siger også, at Tyskland forlænger eksisterende regler for statsborgere, der ikke er fra EU og ønsker at komme ind i Tyskland. Disse regler er forlænget indtil udgangen af juni.

Tyskland lemper også restriktioner for sæsonarbejdere. Disse regler blev strammet for at hindre udbredelse af coronasmitte.

- Vi kommer også til at imod migranter, som er blevet reddet i Middelhavet, og som befinder sig i Italien og Malta, siger Seehofer.

Tine Rasmussen
Læs også
Tine spørger om coronavirus: Er det tilladt at tage over grænsen og handle?
Tine Rasmussen
Læs også
Tine spørger om coronavirus: Er det tilladt at tage over grænsen og handle?

Tyskland har taget imod migranter fra de to lande tidligere, men som følge af pandemien er det ikke sket i en periode.

Den tyske minister fastslår onsdag, at den nuværende situation er mindre alvorlig for Tyskland. Han siger ikke, hvor mange migranter Tyskland vil tage imod fra de to lande.

Opdatering
Clock11. jun 2020, kl. 09:25
Artiklen er opdateret med oplysninger om, at den tyske grænse mod Danmark først reelt åbner den 16. juni.

 


Nyhedsoverblik