¨

Styrelse efter usikkerhed om åbning af institutioner: - Nogle få børn i risikogrupperne bør blive hjemme

Når skoler og børnehaver igen åbner, er det ikke alle børn, der skal vende tilbage til institutionerne. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Forskellige udmeldinger fra myndigheder har skabt usikkerhed blandt forældre. Nu præciserer Sundhedsstyrelsen, hvilke børn der skal blive hjemme.

- Der har været forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder. Det er selvfølgelig forvirrende og uheldigt.

Sådan skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse søndag.

Fra på onsdag den 15. april begynder skoler og daginstitutioner igen at åbne, og det har skabt en del usikkerhed blandt forældre.

Der har blandt andet været usikkerhed om voksne og børn, som tilhører en risikogruppe, skal møde i skole eller i dagtilbud.

Når man er i en risikogruppe, så skal man være ekstra opmærksom på at holde afstand og på håndhygiejne

Sundhedsstyrelsen

Og for at sikre, at alle ved, om deres børn skal sendes i skole eller daginstitution, kommer Sundhedsstyrelsen nu med en hel klar udmelding:

- Når man er i en risikogruppe, så skal man være ekstra opmærksom på at holde afstand og på håndhygiejne, men det betyder ikke, at man ikke kan gå på arbejde, hvis man for eksempel har diabetes, skriver styrelsen.

Er man i tvivl, så kontakt lægen

Der kan dog være nogle få i risikogrupperne, som ikke bør vende tilbage til skole eller dagtilbud, det drejer sig blandt andet om børn, der er under behandling med immundæmpende medicin.

Disse børn skal blive hjemme:

Retningslinjer fra Dansk Pædiatrisk Selskab:

 

  • For børn i et specialiseret forløb på en børneafdeling gælder det, at børnelægen skal vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger.

 

  • De børn, der allerede inden skoler og dagtilbud lukkede var hjemme på grund af sundhedsforhold, skal heller ikke møde i skole og dagtilbud, når de åbner igen.

 

  • Børnelægerne beskriver også, at børn, som er i behandling for en række sygdomme, heller ikke skal møde i skole eller dagtilbud.

​​

  • For børn med mave-tarm og lever sygdom gælder det udelukkende børn, der er i biologisk terapi eller får prednisolon eller har fået det indenfor tre måneder af et omfang svarende til en af disse doser: ≥1mg/kg/døgn dagligt ≥14 dage, ≥25mg dagligt ≥14 dage, pulsterapi, at de skal blive hjemme.

 

  • For børn der har en kræftsygdom gælder det, at COVID-19 har ikke medført ændringer i anbefalingerne for denne patient gruppe. De skal derfor følge den anbefaling de har fået fra deres behandlingssted i forhold til at kunne være i dagtilbud og skole i forhold til den sygdom og behandling de modtager.

 

  • For børn med benign hæmatologi (for eksempel seglcelleanæmi, thalassæmi, ITP) gælder det, at COVID-19 har ikke medført ændringer i anbefalingerne for denne patient gruppe. De skal derfor følge den anbefaling de har fået fra deres behandlingssted i forhold til at kunne være i dagtilbud og skole i forhold til den sygdom og behandling, de modtager.

 

  • For børn der får immunmodulerende medicin gælder det, at alle børn, der er i behandling med biologisk terapi skal blive hjemme. Men det forventes, at denne anbefaling vil blive ændret indenfor den kommende tid når der foreligger mere viden.

 

  • Børn der får prednisolon aktuelt eller indenfor 3 måneder af et omfang svarende til en af disse doser: 1mg/kg/døgn dagligt ≥14 dage, ≥25mg dagligt ≥14 dage, pulsterapi, skal blive hjemme.

 

  • For børn med immundefekter gælder det, at COVID-19 har ikke medført ændringer i anbefalingerne for denne patient gruppe. De skal derfor følge den anbefaling de har fået fra deres behandlingssted i forhold til at kunne være i dagtilbud og skole i forhold til den sygdom og behandling de modtager.

 

  • For børn med gigtsygdomme gælder det udelukkende, at børn med systemisk JIA med lungeinvolvering skal blive hjemme.

 

  • For børn med hjertesygdom gælder det udelukkende, at børn med et-kammer hjerter, børn med hjertesvigt i en grad, der nødvendiggør behandling med vanddrivende medicin og/eller ACE-hæmmer (Captopril, Enalapril, Ramipril) skal blive hjemme.

 

  • Børn med forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension), hjertetransplanterede børn, børn der har gennemgået hjerteoperation indenfor de seneste 6 uger og børn med shunts fra hovedpulsåren til lungepulsåren skal blive hjemme.

 

  • For børn med hormon og stofskifte sygdomme gælder det, at ingen børn vurderes at være i ”særlig risiko”.

 

  • For børn med lungesygdom gælder det, at børn med svær astma i fast biologisk behandling og/eller prednisolon behandling eller ikke skønnes velkontrollerede skal blive hjemme. Det gælder også for børn som indenfor seneste to måneder har været indlagt med status astmaticus eller svær lungeinfektion (defineret ved lungeabsces, lungeempyem), børn med svær kronisk lungesygdom < 1 år, børn med cystisk fibrose eller primær cilie dyskinesi, børn med lungefunktion: FEV1% < ca. 60%, børn med kronisk lungesygdom i fast forebyggende antibiotika behandling, børn med behov for fast behandling i hjemmet med O2 tilskud og/eller BIPAP/NIV behandling i hjemmet, børn med strukturelle lungesygdomme – herunder svær malaci eller misdannelser.

 

  • Øvirge børn med lunge sygdom, herunder velbehandlet astma er ikke i ”særlig risiko”.

 

  • For børn med nyresygdom gælder det udelukkende, at børn som er nyretransplanterede indenfor de seneste 6 måneder, børn i behandling med immunhæmmende medicin i høje doser skal blive hjemme. Det kan for eksempel være de første 3 måneder efter behandlingsstart for nefrotisk syndrom eller svær glomerulonefrit, inden der er sket en betydelig nedtrapning af behandlingen.

 

  • Børn på ventelisten til nyretransplantation er ikke i sig selv i høj risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19 infektion, men vil ikke kunne transplanteres, hvis de har infektion. Derfor bør disse børn beskyttes som børn med ”særlig risiko”.

 

  • Alle øvrige børn med nyresygdom skønnes at have lav risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19. Det gælder også børn i dialyse, som endnu ikke er på venteliste til nyretransplantation og børn i behandling med immunhæmmende medicin i rolig sygdomsfase (det er eksempelvis Tacrolimus, Ciclosporin, Mycophenolatmofetil, Prednisolon, Calcort).

 

  • For børn der er født for tidligt gælder det udelukkende, at børn der behandles i andre specialer på børneafdelingen for eksempel lungesygdomme skal blive hjemme.

 

  • For børn med sygdom i nervesystem eller metabolisk sygdom gælder det udelukkende, at børn med neuromuskulære sydomme, cerebral parese eller andre neurologiske sygdomme, som påvirker vejrtrækning, synke- eller hostefunktion i en grad, som kræver tilknytning til Respirationscenter Øst/ Vest og har kronisk brug af respirationshjælpemidler (CPAP, sug, NIV eller respirator) skal blive hjemme

 

  • Er du i tvivl, om dit barn er i risikogruppen, eller er du utryg ved at sende dit barn i skole, så kontakt dit barns læge eller ledelsen i barnets institution.

 

 

Kilde: Dansk Pædiatrisk Selskab

Se mere

Er man i tvivl, om ens barn er i risikogruppen, eller er man utryg ved at sende sit barn i skole, skal man kontakte sit barns læge eller ledelsen i barnets institution.

Ledelsen kan for eksempel vurdere, om det vil være muligt at tage særlige hensyn, hvis det skulle være nødvendigt, skriver Sundhedsstyrelsen.

Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole, skriver Sundhedsstyrelsen.

Men særlige forhold som for eksempel igangværende kemoterapibehandling kan betyde, at der skal tages særlige hensyn. Det vil afhænge af en konkret individuel vurdering, som bør træffes i samarbejde med egen læge og lederen i dagtilbud eller skole.

Der gælder samme vilkår for dagplejen som for de øvrige dagtilbud.

Hvis der i husstanden er patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller immundefekte, så vil det ikke forhindre, at barnet skal i skole. Men der skal naturligvis altid være særlig fokus på hygiejnen i disse hjem.

Forsvarligt at åbne

Sundhedsstyrelsens vurdering af, at det er forsvarligt at åbne for skoler og daginstitutioner, skyldes blandt andet, at coronaepidemien i Danmark ser ud til at få et langvarigt og ikke så voldsomt forløb.

Viden fra blandt andet Island, peger også på, at der ikke ses så mange smittede hos børn. Børn, der får COVID-19, har også ofte ganske milde forløb, og de smitter sandsynligvis heller ikke så meget, skriver Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet laver løbende vejledninger til, hvordan man som patient og forældre til børn med kronisk sygdom skal forholde sig. 

Du kan følge med i anbefalingerne her.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App