Forlystelser truet på deres eksistens af corona-nedlukning

Flere forlystelsesparker ser med gru på at myndighederne forlængere nedlukningen af Danmark. Det kan få store økonomiske konsekvenser, siger en ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oplevelsesparker, vandlande og andre forlystelsesparker i det sjællandske forbereder sig normalt i disse måneder på årets sæsonåbning. Men i år er det usikkert om parkerne kan komme til at slå portene op som planlagt, fortæller DR Sjælland som har talt med ejer af Sommerland Sjælland, Kåre Dyvekær

- Vi ser meget på, hvad kolleger i branchen gør, og hvad der kommer af myndighedskrav.

Mange forlystelsesparker lever fra sæson til sæson, fortæller DR Sjælland, og derfor kan det få fatale konsekvenser, hvis Sommerland Sjælland for eksempel mister månederne frem til juli vurderer Kåre Dyvekær.

- Det er klart, det er det, vi skal leve af. Kommer der ikke nogle ind ad døren og lægger en entré, sæsonkort og hvad vi ellers sælger, så begynder det hurtigt at have en økonomisk konsekvens.

Sommerland Sjælland vil efter planen åbne 16. maj i år.

Udsætter åbningsdagen

I går sagde statsminister Mette Frederiksen, at de allerede indførte tiltag mod at begrænse corona-smitte fortsætter frem til og med 13. april, her i blandt at forsamlinger med mere end 10 personer ikke er tilladt, ligesom store dele af det offentlige Danmark er lukket ned.

Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom
Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom

16. marts meddelte Lalandia at de lukker ned, efter statsministerens henstilling om, at der ikke afholdes indendørs arrangementer med mere end 100 deltagere.

Bonbon-land oplyser, at man følger udviklingen af COVID-19 tæt.

- Vores vigtigste prioritet er som altid vores medarbejdere og vores gæsters sikkerhed. Baseret på den seneste udvikling har vi valgt at udskyde vores åbning til Kr. Himmelfartsdag d. 21. maj.

Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom
Vandlandet i Sommerland Sjælland
Læs også
Rekordsommer deler vandene: Sommerland hitter, men biografen er tom

Hos Skovtårnet i Rønnede holder man fortsat åbent.

- Det er stadig muligt at gå en tur i Skovtårnet. Forholdene i skoven er godkendt af politiet. Vi er til stede og oplyser vores gæster om den sikreste adfærd i forbindelse med besøg, står der på skovtårnets hjemmeside.

Den seneste udmelding fra Knuthenborg Safaripark er at man løbende øje med udviklingen af COVID-19, men at man forventer t åbne for sæson 2020 den 4. april, skrev parken i en meddelelse 19. marts, hvilket som bekendt var før statsministeren i går forlængede corona-tiltagene.


Nyhedsoverblik