Regioner bør have centre til corona-patienter med senfølger

Mange tidligere corona-patienter lider af senfølger. Derfor skal regioner oprette senfølgecentre, mener læger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op mod halvdelen af de patienter, der har været indlagt med covid-19, døjer med senfølger.

Men patienterne får ikke den bedst mulige behandling, fordi tilstanden er så ny, at mange læger ikke har nok viden om det.

Derfor ønsker en række læger, der arbejder med senfølger efter covid-19, at landets fem regioner hver opretter et center, hvor man kan henvise patienterne til.

Det skriver Jyllands-Posten.

Centrene skal være med til at sikre, at patienterne får ens tilbud. Men også at der bliver samlet viden om senfølgerne.

- Vi skal samle patienterne ét sted, så de ikke skal rende rundt i systemet uden at møde nogen, som ved tilstrækkeligt om tilstanden, siger Jane Agergaard, som er afdelingslæge og leder et projekt om senfølger på Aarhus Universitetshospital til avisen.

Her følger man 49 patienter, som har været indlagt med covid-19. Op mod halvdelen er plaget af senfølger 12 uger efter udskrivelsen.

Stejl læringskurve

Senfølger efter covid-19 kan eksempelvis være åndenød og koncentrationsbesvær.

Charlotte Suppli Ulrik, som er klinisk professor på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, er enig i, at der er behov for et bedre "setup" for senfølgepatienter.

- Vores læringskurve om covid-19 er stejl. Det er ikke bare en influenza. Mange bliver rigtig syge, og nogle af dem har følger i lang tid.

Corona podning
Læs også
Stigende smittetryk og lokale udbrud får Region Sjælland til at opfordre borgere til test
Corona podning
Læs også
Stigende smittetryk og lokale udbrud får Region Sjælland til at opfordre borgere til test

- Vi har brug for at samle mere viden, patienterne skal have det bedst mulige tilbud. Det er hensigtsmæssigt, at det bliver organiseret ét eller flere steder i hver region, siger hun.

Efterlysningen af en national handlingsplan støttes af blandt andet Overlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Foa. De har skrevet til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og appelleret til, at der handles hurtigt og oprettes centre.

Sundhedsstyrelsen er på vej med nationale anbefalinger til, hvordan personer med senfølger bedst hjælpes.


Nyhedsoverblik